Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Julen 2012 i Cascais – pariserhjul ved Hotel Baia og julemarkeder flere steder i Cascais

Cascais bymidte er som sædvanligt pyntet til jul.

I julen 2012 har bystyret desuden arrangeret et julemarked på flere af byens pladser; heriblandt ved Hotel Baia (Fishermans Beach).

Der vandrer et par klovne rundt og underholder, og desuden er der sat et gigantisk pariserhjul op, som i aftenbelysning er meget farvestrålende.

Pariserhjulet fungerer mellem kl.10 og kl. 20 hver dag til og med 25. december. Pris for en tur er €1,50. Børn under 8 år kun i følgeskab med voksne.

Markeder og udstillinger i Cascais julen 2012
På Cascais bymarked (Mercado da Vila) på 25.April vejen er der udstilling af malerier og fotografier indtil 15. december.

Se mere på Cascais bystyres hjemmeside (portugisisk).


Christmas Cascais 2012 pictures - Copyright: Portugalnyt.dk

På Praça 5 de Outubro (ved Hotel Baia foran o’Neils Pub) er der indtil 6. januar marked for håndarbejder og andet lavet til fordel for sociale hjælpeorganisationer.

På Largo Cidade Vitória pladsen i bymidten (den ‘nye’ plads ved apoteket overfor Englænder-pub’erne) sælges der alle slags hjemmeproducerede varer.

På Jardim Visconde da Luz pladsen i bymidten ved den centrale taxi-holdeplads for enden af gågaden er der opstillet 12 boder i form af små huse med the vin, the, chokolade, kager og meget mere.

Foran Hotel Baia i et telt på 450 m2 arrangeres der i julemåneden showcooking af kokke fra diverse Cascais restauranter.

Se det samlede Cascais-program for julen 2012 (portugisisk).



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer