Den karismatiske portugisiske premierminister Francisco Sá Caneiro blev i december 1980 dræbt i et flystyrt, der stadig er omgæret af mystik.
Med i flyet var hans kæreste; den danske kvinde Snu Seidenfaden.
Se også: Historien om den danske førstedame i Portugal.
Ny bog om Snu oversat til dansk
Den erfarne portugisiske journalist, forfatter og med-grundlægger af SIC TV-kanalen Cândida Pinto har skrevet en bog om Snu.
Cândida Pinto anses for at være Portugals fremmeste ‘Snu’-kender. Hun har fortsat en åbenlys fascination af Snu Seidenfaden, der ellers i stor udstrækning er glemt i den portugisiske offentlighed - måske fordi Sá Caneiro aldrig nåede at få lov til at blive skilt fra sin portugisiske kone (som ikke ville skilles).
Snu hed oprindeligt Ebba Merethe Seidenfaden, var barn af Jytte Bonnier og Erik Seidenfaden (redaktør for Information) og halvsøster til den senere redaktør for avisen Politiken Tøger Seidenfaden (1957-2011).
Som barn af dansk-svenske overklasse-forældre blev Snu som ung sent på kostskole i England, hvor hun mødte sin første portugisiske mand. Sammen med ham flyttede hun i 1962 til Lissabon; heraf efternavnet Abecassis. De blev dog skilt, og Snu begyndte at ses med politikeren og senere premierminister Francisco Sá Carneiro.
Se omtale af Cândida Pinto biografi om Snu Seidenfaden på Politiken , der den 30. januar 2013 også bragte en knap så positiv anmeldelse af Edel Hildebrandt. Se også anmeldelse af biografien om 'Snu' på Information.
Herunder en portugisisk video-collage om Francisco Sá Caneiro, hvor man i glimt kan få øje på hans lyshårede danske ledsager: