Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Demonstrationer i Portugal fortsætter i 2013 – utilfredshed med nedskæringer og skattestigninger

Portugal er hårdt ramt af arbejdsløshed, som forventes at nå op på 17,5% i løbet af år 2013.

Samtidig skæres der kraftigt i offentlige ydelser, og mange middelklassefamilier har fået såvel løn og pension beskåret (offentlige ansatte) og skatten sat op (både offentlige og privatansatte).

Utilfredse på gaden i Lissabon og andre storbyer
Den tiltagende utilfredshed manifisterede sig i starten af marts 2013 i endnu en dag med demonstrationer i de større byer i Portugal.

Demonstranterne kræver at Portugals koalitions-flertalsregering træder af, og at man bryder eller genforhandler aftalen med Portugals långivere dvs. IMF, ECB og EU.

Portugal modtog under en socialistisk regering (center-venstre) i maj 2011 tilsagn fra EU og verdensbanken IMF om en økonomisk hjælpepakke efter at underskudet på statens budget over en lang årrække under skiftende regeringer (både centre-højre og centre-venstre) var kommet ud af kontrol.

Til hjælpen var tilknyttet en række betingelser, som Portugals nye center-højre regering (fra juni 2011) fik til opgave at gennemføre.

Kan ikke betale gæld?
Mange portugisere føler sig i år 2013 ekstremt pressede økonomisk.

Hvad der skal sættes i stedet for besparelser er der meget få, som har svar på, men der er blandt mange portugisere en stemning i retning af at de store lande i Europa og den såkaldte ‘trojka’ bestående af EU, IMF og ECB ikke har lov at kræve betingelserne for lånet i form af hjælpepakken gennemført.

En del vælgere ønsker at satse på - som Grækenland - at få en delvis gældsafskrivning.

Se flere artikler om Portugals økonomi (opdateres løbende).

Herunder indslag om protesterne i Lissabon fra Euronews:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer