Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Konkurrencemyndigheder på uanmeldt besøg hos store portugisiske banker

En større aktion blev onsdag den 6. marts 2013 sat i værk af den portugisiske myndighed til overvågning af konkurrence.

Alle de større bankers hovedsæder fik uanmeldt besøg ved 9-tiden om morgenen af undersøgelsesdommere og politifok fra afdelingen for økonomisk kriminalitet (under PSP).

Der er per 7. marts sluppet meget lidt ud om ransagningerne, som kom som en overraskelse for bankerne.

Undersøgelserne har til formål at opklare om der er foreligger kartel-lignende aftaler blandt de portugisiske banker; herunder om man ulovligt ‘deler oplysninger’ om kunderne af fortrolig art bankerne imellem.

I alt 16 undersøgelsesdommere og 25 efterforskere var involveret i operationen, som på grund af sin usædvanlige og omfattende karaktér også har fået omtale på Reuters.

 

 



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer