En ny Renault elbil er i marts 2013 blevet præsenteret i Lissabon for den europæiske motorpresse.
Et mylder af nyligt producerede Renault Zoe kunne ses til test på Lissabons gader og stræder, og mange af dem fandt vej ud til Lissabonkysten ved Cascais og Estoril - en normal praksis, da landskabet her egner sig fortrinligt til fotografering af biler.
Renault Zoe rækkevidde 160 km
Den nye Renault Zoe er bygget fra bunden som en elbil, hvilket giver store fordele.
Alle tidligere Renault elbiler såsom Renault Fluence var baseret på en standardbil. Den nye Renault Zoe virker i høj grad som en helstøbt bil i VW Polo/Ford Fiesta klassen med et gennemført design, der minder lidt om den nye Renault Clio.
Navnet Zoe har optrådt tidligere hos Renault på koncept-biler (alle elbiler), som kun blev produceret i et enkelt eller ganske få eksemplarer til udstillinger m.v.
Med den nye produktionsklare Renault Zoe elbil er den franske bilproducent klar til at træde ind i elbilens 2. generation.
Forbedret batteritid - Renault Zoe test
Den store forskel i forhold til de fleste andre elbiler er at Renault Zoe har en effektiv rækkevidde på 140-160 km på en opladning – og at opladning til 80% af batteristyrke ikke tager mere en en halv times tid.
Den trods alt begrænsede rækkevidde er dog stadig elbilens akilleshæl, men med Renault Zoe vil personer med et veldefineret kørselsbehov fint kunne anvende en elbil som pendlerbil til jobbet – måske kan Renault Zoe endda anvendes som redskab/jobbil for eksempelvis hjemmehjælpere.
Det afgørende er at man kan planlægge sin kørsel og ikke pludselig behøver at tilbagelægge en længere distance.
Renault Zoe pris i Danmark
Den nye Renault Zoe kommer i Danmark til at koste 161.400 kroner.
Hertil kommer leje af batteri til 699 kroner per måned v/ 12.500 km per år. Denne ekstra-betaling for batteri-leje kan faktisk ende med at blive en fordel, for battteriet er uden sammenligning den mest betydende og dyre sliddel i en elbil som Renault Zoe, og derfor er det bedre at ansvaret (og værditabet) for batteriet ligger ved producenten; dvs. i dette tilfælde Renault.
Strøm koster omkring 15 kroner per 100 kilometers kørsel (hjemmeopladning eller opladning ved standere i byer).
Se mere om Renault Zoe på den dedikerede Renault Z-E elbil-hjemmeside (også på dansk).
Herunder Renault Zoe test præsenteret på dansk i Lissabons gader og i det nyopførte Hotel Pousada Pestana i Cascais:
Renault har med den nye Zoe efter al sandsynlighed en vinder på hånden – men kun en vinder inden for et begrænset segment af kunder, trods alt.
Se PR-video med Renault Zoe test fra Renault herunder: