Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Trojka’en i Grækenland og Portugal

Selv om Portugal i mange år har kæmpet for ikke at blive sammenlignet med Grækenland, er aprils trojka besøg i de to lande på det nærmeste den ‘omvendte verden’ i forhold til normalt.

Portugal skal oppe sig – Grækenland godkendt
Grækenland har fået ‘et tilbud, som landet ikke kan afslå’ i form af et vink med en vognstang om at afskedige 15.000 offentlige ansatte i det omfattende græske statsapparat for til gengæld at få udbetalt hjælp.

Det har Grækerne accepteret, da alternativerne ville være for uoverskuelige.

Portugal derimod, hvis forfatningsdomstol har underkendt spareplaner, der ville ramme de offentlige ansatte (heraf mange vellønnede) på pengepungen, skal finde 1,2-1,3 milliarder euro i erstatningsbesparelser for at få sin kvartalsvise hjælp udbetalt.

Relateret link: Euronews indslag om Portugals situation d. 15. marts 2013.   

Trojka’en har i den forbindelse holdt møde med oppositionen (PS-partiet), men nogen endelig løsning på besparelses-kravet fra långiveres side findes endnu ikke.

Der spekuleres i en ‘haircut’ besparelse på alle ministerier i stil med, hvad Cameron-regeringen i England for nyligt gennemførte.

Desuden vil sundhedsvæsenet, sociale ydelser til syge og arbejdsløse og undervisningssektoren sandsynligvis blive nødt til at bære en del af besparelserne.

Se også: Offentlige ansatte i Portugal beholder den 14. månedsløn.

UPDATE:
Portugals låneomkostninger steg onsdag d. 17. april på auktion over et-årige portugisiske statsgældspapirer  - formodentlig på grund af den fortsatte usikkerhed omkring Portugals vilje til at gennemføre besparelser. Se Reuters artikel.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer