TMP
Den kendte Sana hotel-gruppe i Portugal går imod strømmen og udvider igen med et nyt hotel i Algarve.
Sana har netop gennemført en €65 millioner investering i et nyt luksushotel på Algarvekysten (Albufeira), og Epic Sana Algarve bliver dermed det første hotel i Algarve med prestige-betegnelsen Epic.
I 2012 åbnede Sana Epic Lissabon Hotel, og der findes også et Epic Luanda i Angola.
Epic Sana Algarve Hotel Albufeira
Sana satser på strand, sol og cool underholdning på det nye Albufeira hotel.
Med beliggenhed ned til den populære omkring 5 km lange Falésia-strand ved Albuferia, vil mange danske turister føle sig hjemme – i nærheden finder man nemlig de af FDM-Travel anvendte Albufeira hoteller Algarve Gardens og Luna Falesia Mar Beach Resort (anvendes også af Bravo Tours).
Se billeder fra Epic Sana Hotel Albufeira (inden åbning) herunder:
Luksus og underholdning i Albufeira
Epic Sana Hotel Albuferia er i en klasse for sig. Epic-brand’et er Sana gruppens luksushotel-kategori rettet mod yngre solglade turister fra Nordeuropa, Spanien og Portugal.
Der bliver kræset for kunderne på Sana Epic, hvor den i Portugal kendte ‘masterchef' Luis Mourão står for den kulinariske forplejning.
Epic Albufeira Hotel har løbende modeshow, DJ-sessions og pool-side ‘freestyle’ bartendering demo’s – alt for at holde stemningen i top, når gæsterne ikke er ude og opleve Algarve eller ligger på Falesia stranden og soler sig.
Sana Epic Albufeira har som mål at slå halvkedelige main-stream hoteller med topklasse-underholdning og events afholdt i en atmosfære af luksus og velvære.
Der er naturligvis også plads til gæster uden for målgruppen på 20-40 årige (som ikke nævnes specifikt), men Sana Epic i Algarve er helt klart rettet mod den yngre succesfulde single eller det yngre par, familie (også familieværelser) eller vennegruppe, som har råd til lidt luksus og lyst til oplevelser ud over det sædvanlige.
Der er naturligvis indendørs/udendørs swimmingpool, bar, restaurant, Spa og træningscenter på det 102 værelser store Sana Epic Albufeira Hotel. Blandt udvalget af værelserne finder man 24 'beachfront suites'.
Se mere på Sana Hotel bookingsiden.
Herunder video fra Falesia stranden ved Albufeira, Algarve:
Albufeira ferie i Portugal
Albufeira-området har noget for enhver smag.
I det prisbillige turistområde langs vejen ‘The Strip’, hvor restaurationer, barer og diskoteker ligger tæt, er det billigt at holde ferie i Albufeira (The Strip området i Albufeira kaldes også for Montechoro).
Se også: Lej billig ferielejlighed i Montechoro, Albufeira.
Albuferia har dog også sine langt mere prestige-betonede ferieområder, hvor huse i millionklassen (€) udlejes til feriegæster.
Se eksempelvis: Luksushus til 8 personer ved Albufeira Marina.
Generelt må man sige at Albufeira i sommerperioden er en turistby.
Den gamle bymidte er charmerende, og for dem, som elsker sol og strand er Albufeira den perfekte feriedestination. Specielt yngre turister flokkes til Albufeiras underholdningsområder, hvor festen starter ved middagstid og slutter tidligt om morgenen.
Herunder video fra Albufeira: