Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Easyjet forhandler med piloter for at afværge Easyjet strejke i Portugal

Easyjet har siden 2012 haft base i Lissabon, og har i løbet af det første år rundet 4 millioner passagerer i Portugal - heraf 2 millioner fra Lissabon Lufthavn.

Lavprisselskabet Easyjet flyver også til Madeira fra Lissabon, og siden april 2012 har Easyjet ligeledes fløjet på ruten København-Lissabon.

Se også: Easyjet fly København-Lissabon – billige flybilletter på ny rute til Portugal

Pilot-forhandling - Easyjet ønsker at undgå strejke i Portugal
Easyjet har 130 ansatte i Lissabon - heraf 45 piloter, og er dermed allerede den 2. største operatør i Lissabon Lufthavn.

Piloterne, der er ansat i Portugal, er utilfredse med deres ansættelsesvilkår, som er dårligere sammenlignet med Easyjet-piloters vilkår på øvrige Easyjet baser i Europa.

I marts 2013 strejkede Easyjets piloter i Portugal i 24 timer, men passagererne blev ikke påvirket, da det lykkedes for Easyjet at holde flyene i luften via personale fra andre lande.

Easyjet forhandler aktuelt med den portugisiske pilotforening (Sindicato dos Pilotos da Aviação Civil), der som udgangspunkt kræver ansættelsesvilkår, der er sammenlignelige med de vilkår for løn og arbejdstid, som øvrige Easyjet piloter kan opnå på andre Easyjet baser i Europa.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer