Den portugisiske forbrugerorganisation DECO har gennemført en omfattende undersøgelse af pris-nivaeuet i de portugisiske supermarkeder.
Prissammenligning af supermarkeder
Undersøgelsen dokumenterer at der er mange penge at spare ved at vælge de billigste supermarkeder i Portugal.
DECO har tjekket priser i 581 supermarkeder i Portugal (inklusiv Madeira og Azorerne) samt i 3 online supermarkeder.
Data til undersøgelsen blev indsamlet i april 2013 og inkluderer 50.617 priser på 85 typiske familie-produkter i en indkøbskurv.
Det billigste supermarked defineres som indeks 100, således at man nemt kan se hvor meget dyrere, de øvrige supermarkeder er. Det dyreste supermarked med indeks 130 er således 30% dyrere end det billigste.
Hvor er det billigst at købe ind i Portugal?
Den omfattende undersøgelse analyserer både priser for supermarkedernes egne mærker (oftest discount-mærker) - samt dyrere mærkevarer.
Her vises resultatet ved indkøb at et miks af discount-varer og mærkevarer i Portugal, hvilket illustrerer et typisk indkøb for en almindelig middelklasse-familie i Portugal.
Pris-Indeks: Supermarkedskæde
100: JUMBO
101: PÃO DE AÇÚCAR
107: CONTINENTE MODELO
108: CONTINENTE
110: CONTINENTE BOM DIA
110: PINGO DOCE
110: PONTO FRESCO
112: ALDI
112: INTERMARCHÉ SUPER
114: MINIPREÇO
115: LIDL
115: E. LECLERC
119: NOVO HORIZONTE
122: SPAR
123: FROIZ
126: PARADI
130: SUPERCOR
Se hele resultat her: DECO - Qual a cadeira de supermercados mais barata? (PDF)
Priserne i de enkelte butikker i de undersøgte supermarkedskæder varierer meget i forhold til beliggenhed i Portugal. De billigste supermarkeder findes i Porto og Vila Real.
Den billigste Jumbo-butik, der er medtaget i undersøgelsen, ligger i Amadora.
Priserne inkluderer ikke rabat-ordninger via medlemskort m.v, hvilket ville kunne påvirke resultaterne betydeligt.
Undersøgelsen konkluderer også at der pt. ikke findes besparelser ved at handle dagligvarer online i Portugal.
Det overrasker nok ingen at El Corte Ingles supermarkedet SUPERCOR er det dyreste supermarked, men det kan undre at de tyske dagligvarekæder LIDL og ALDI lander så lavt på listen.