Den portugisiske tennisspiller Michelle Larcher de Brito er blot nr. 131 på kvindernes verdensrangliste i tennis.
Alligevel leverede hun den 26. juni en af årets første overraskelser ved Wimbledon 2013, da hun besejrede nr. 3 på kvindernes verdensrangliste, Maria Sharapova med 6-3, 6-4.
Det er blot 2. gang i karrieren at Michelle Larcher de Brito når til 3. runde i en grandslam-turnering. Første gang Michelle de Brito nåede 3. runde var i French Open i 2009 som blot 16-årig. Den portugisiske tennisspiller vandt allerede som 12-årig Eddie Herr Mesterskabet for spillere under 16 år.
Se også: Portugisisk tennispige imponerer i USA
(artikel fra 2008 med mere information om Michelle Larcher de Brito samt video med netop Maria Sharapova)
Michelle de Brito er nu 20 år og bor fortsat i Florida i USA.
Både Michelle Larcher de Brito og Maria Sharapova er kendte for deres særlige "skrig", når de slår til bolden, så der var godt med larm på banen i dag. Særligt det sidste parti blev meget spændende. I den næste kamp venter italieneren Karin Knapp.
Se højdepunkter fra dagens tenniskamp mellem Michelle Larcher de Brito og Maria Sharapova.
Pressekonference Wimbledon efter sejr til Michelle de Brito
Danske Caroline Wozniacki også slået ud i Wimbledon kvalifikationsturnering
Alle havde ventet at russiske Maria Sharapova skulle møde danske Caroline Wozniacki i kvartfinalen ved Wimbledon 2013, men sådan skulle det ikke blive.
Caroline Wozniacki måtte tidligere på dagen se sig slået af verdensranglistens nr. 196 - tjekken Petra Cetkovska, der vandt 6-2, 6,2. Wozniacki var under kampen plaget af en ankelskade.