Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugals Præsident Cavaco Silva giver den siddende regering endnu en chance

Den portugisiske præsident Cavaco Silva støtter den siddende centrum-højre regering, og udelukker dermed valg i utide efter Portugals nylige politiske krise.

Læs også: Politisk krise i Portugal - både finansminister og udenrigsminister går af i utide

Cavaco Silva måtte fredag den 19. juli erkende at det ikke kunne lykkes for for regeringspartierne PSD og CDS at blive enige med PS (største oppositionsparti) om en aftale, der skulle sikre enighed om den politiske linje gennem krisen (samt en aftale om gældsafvikling) med Portugals største oppositionsparti.

Derfor opstod der påny analytiker-tvivl om hvorvidt Portugal fortsat ville kunne leve op til kravene fra den såkaldte trojka om tilbagebetaling af lån fra hjælpepakken.

Læs også: EU hjælpepakke til Portugal vedtaget i EU (2011)

Mandag skulle trojkaens 8. gennemgang af Portugals økonomi have startet, men den er nu udsat til slutningen af august og starten af september.

Søndag holdt Præsident Cavaco Silva en tv-tale, hvor han afviste at der ville blive udskrevet nyvalg. Cavaco fremhævede at han stolede på at den siddende regering bedst kan føre Portugal gennem den aktuelle krise-situation, eftersom de siddende regeringspartier har givet "solide garantier" for at den eksisterende økonomiske linje fastholdes. Cavaco Silva lagde dog også vægt på at han også fremover vil lytte oppositionens budskaber, samt at han vil gøre sit til at undgå yderligere politisk krise.

Efter Cavaco Silvas udmeldinger har renten i Portugal stabiliseret sig og aktiekurser er steget markant.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer