Sjældent har så mange hold fra Portugal kvalificeret sig til gruppespillet i de to store europæiske fodboldturneringer: Europa League og Champions League, som i 2013.
2013-2014 Europa League hold fra Portugal
I den næstfornemste turnering Europa League’en er følgende 3 hold fra Portugal med:
- Paços de Ferreira
- Vitória de Guimarães
- Estoril Praia
Den 19. september 2013 spilles følgende Europa League kampe i Portugal:
- EL Gruppe E: Fiorentina (Italien) - Paços de Ferreira – start kl.19:00 i Italien
- EL Gruppe H: Estoril-Praia – Sevilla (Spanien) – start kl. 20:05.
- EL Gruppe I: Vitória de Guimarães – Rijeka (Kroatien) – start kl. 20:05
For den lille klub i Estoril (Estoril Praia) på Lissabonkysten er kampen mod mægtige Sevilla det største, som er sket i flere årtier.

Estoril Praia stadion-indgang d. 19. september 2013 © Foto: Portugalnyt.dk
Estoril rykkede op i den bedste liga i Portugal i 2012, og det lykkedes den lille klub at blive nummer 5 i første sæson og dermed kvalificere sig til to playoff kampe til Europa League’en.
Estoril vandt begge playoff kampe kampe og er dermed ved lidt af et mirakel deltager i Europa League gruppespillet 2013.
Dansk islæt i Estoril fodboldklub
Det danske tøjmærke Hummel er i 2013-2014 sæsonen blevet sponsor for Estoril Praia – se artikel.
I slutningen af 1990’erne havde Estoril i øvrigt teenager Kasper Schmeichel med i ungdomsrækkerne, da farmand Peter Schmeichel var målmand for Sporting Lissabon i perioden 1999-2001.
To hold fra Portugal i Champions League 2013-2014
Sporting Lissabon mangler som deltager i EL og CL efter en katastrofal indsats i den Portugsiske Zon Sagres liga, som kun resulterede i en 7. plads i 2012-2013 sæsonen.
Til gengæld er de to øvrige ‘store hold’ i portugisisk fodbold begge med i Champions League gruppespillet i CL 2013-2014 turneringen.
Champions League gruppespillet 2013 med Porto og Benfica
Første runde af CL gruppespillet 2013-2014 blev spillet midt i september, og begge portugissiske hold fik 3 point med hjem.
FC Porto vandt den 18. september på udebane mod Austria Wien med 0-1 i CL gruppe G.
Benfica vandt ligeledes sin første kamp i Champions League gruppespillet 2013 over Anderlecht hjemme med 2-0 (CL gruppe C).