Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Norwegian og bagagegebyrer – regler for bagage og håndbagage (kabinekuffert)

520 kr. retur pr. person med fly til Lissabon, eller 2080 kr. retur for to voksne og to børn.

En hurtig søgning hos flyselskabet Norwegian, med afgang fra København til Lissabon, på en firedages familie eller golf miniferie i november måned 2013, gav umiddelbart dette glimrende resultat.

Det må siges at være billigt. Meget billigt. Men man skal også betale for at medbringe sin bagage.

Gebyrer og bagageregler Norwegian

  • Det koster 89 kr. pr. kuffert, pr. person, hver vej eller med andre ord: 178 kr. for en returrejse med Norwegian.
  • Prisen er den samme uanset om det er høj eller lavsæson.
  • Bagage må højst veje 20 kg. pr. stk.
  • Der må medbringes to stk. bagage i alt
  • Vægten må ikke overstige 32 kg eller veje under 2 kg pr. stk.
  • Det koster 69 kr. pr. kg overvægt.
  • Der må medbringes en håndbagage på 10 kg og en mindre taske pr. person.
  • Det koster yderligere 89 kr. pr kuffert hver vej, hvis der er mellemlanding undervejs. Også selvom det er Norwegian man skal videre med.

Bagagegebyrer hos Norwegian – håndbagage i kabinen
Som udgangspunkt er et stk. håndbagage inkluderet i billetprisen pr person ved flyrejser med Norwegian Air Shuttle.

Derudover må man faktisk gerne medbringe en lille taske hos Norwegian, der kan ligge under flysædet. For eksempel en computertaske, skuldertaske eller almindelig størrelse rygsæk.

Mål for håndbagage
I indtjekningsskrankerne kan man få målt, om håndbagagen har den korrekte størrelse.

Håndbagagen må maksimalt måle 55x40x23 cm og den må ikke veje mere end 10 kg. I forhold til de fleste flyselskaber, der kun tillader håndbagage med en vægtgrænse på 8 kg, må det siges at være en god service.

Indchecket bagage – priser hos Norwegian oktober 2013
Det koster 89 kroner at få bragt en kuffert af sted på en enkeltrejse, og det koster yderligere 89 kroner at få den med hjem igen. Altså 178 kr. for en returrejse med Norwegian oven i billetprisen pr. person. Kufferten må højst veje 20 kg. og man betaler 69 kr. ekstra pr. kilo for overvægt.

Til sammenligning må man medbringe 23 kg i kufferten hos det portugisiske flyselskab TAP

Man skal bemærke sig, at lavprisflyselskaberne generelt har en strammere politik omkring bagageregler. Det er meget sandsynligt, at man får vejet og målt sin bagage og man slipper ikke bare nemt igennem, hvis grænserne overskrides.

Prisen på bagage hos Norwegian er ikke forskellig, afhængig om det er høj eller lavsæson, som man ser det hos andre flyselskaber.

Pladsreservationer Norwegian - gebyr
Vil man være sikker på at sidde ved siden af hinanden i flyet, koster det yderligere.

Der er dog frit valg om man vil sikre sig pladser i flyet, men det kunne jo være man gerne vil sidde bestemte steder af forskellige hensyn. Prisen er på 89 kroner pr. plads pr. vej.

Betaling med kreditkort hos Norwegian - gebyrer
Betaling med kreditkort koster under alle omstændigheder også et gebyr.

Yderligere gebyrer pålægges hvis man ønsker at ændre navn på billetten, ændre rejsedato og meget mere.

Læs mere om Norwegians gebyrer og tilvalgspriser her

Undtagelser for børn ved rejser med Norwegian
Børn mellem 2-11 år kan frit medbringe autostol, klapvogn eller barnevogn.

Gennemse oversigten for gebyrer – bagage Norwegian
Da stort set alle har brug for at have en kuffert med på ferie, undgår man ikke at betale kuffertgebyrer – returrejse 178 kr.

De mange særregler og deraf følgende gebyrer, er svært gennemskuelige for de fleste. Derfor bør man tænke over, hvor meget man har brug for, når man skal ud og rejse. Man betaler for at medbringe sin bagage og det skal man være indstillet på.

Ekstra bagagegebyr ved mellemlanding med fly fra Norwegian
Bestiller man billetter til destinationer der ikke har direkte flyforbindelse, betaler man bagagegebyr pr. vej, pr. destination. Det koster yderligere 89 kr. pr. kuffert, hvis man mellemlander i en lufthavn, for at komme videre til det endelige mål, uanset om næste forbindelse også er et Norwegian fly.

Skal der spilles golf på rejsen eller surfes? – gebyrer for tilvalg
Ønsker man at medbringe golfudstyr til et spil på de mange fremragende golfbaner eller skal man have cyklen med til en tur i bjergene, må man påregne endnu en ekstra udgift hos Norwegian.

Men igen, den er jo frivillig. Det er jo ikke sikkert man rejser for at spille golf, og man kan benytte sig af muligheden for at leje udstyr på golfbanen (men det er selvfølgelig også en udgift)

Det koster 398 kr. retur pr. golftaske.

Hertil kan lægges andre gebyrer:

  • Mad og drikke undervejs: Der forefindes et menukort ombord, med mulighed for at bestille varme sandwich og drikkevarer.
  • Fiskestænger: 199 kr. pr stk. pr vej
  • Musikinstrumenter: 299 kr. pr. stk. pr. vej
  • Cykler eller surfudstyr: 299 kr. pr stk. pr. vej

Alle nævnte priser er ved bestilling online. Betaler man først ved indcheckning i lufthavnen, er prisen op til 100 kr. højere pr. tilvalg.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer