Angolas præsident gennem 34 år – den 71-årige José Eduardo dos Santos langede i oktober 2013 ud efter Portugal i sin årlige tale til parlamentet i Luanda.
Fra den ubestridte hersker i Angola lød det at “With Portugal, things are not going well”.
Den nyrige angolanske elite og den tidligere kolonimagt
Normalt er der ingen kurre på tråden mellem Angola og Portugal.
Frihedsbevægelsen i Angola i midten af 1970’erne vandt krigen mod den trængte kolonimagt Portugal, som måtte trække sig fra sine besiddelser i Afrika.
I Angola fik man istedet en blodig borgerkrig og derefter en anden form for diktatur (og kleptokrati), som dog i 2010 fik et skær er legalitet over sig med en forfatning, der stærkt favoriserer den siddende præsident, hans familie og alle hans ‘croonies’.
Præsidenten slår på at han er valgt af folket. I 2012 mente præsident José Edouardo dos Santos dog ikke at det var værd at holde årets åbningstale for parlamentet, idet han jo bare ‘ville sige det samme som sidste år’.
Anderledes med åbningstalen 2013. Dos Santos er specielt pikeret over at Angola’s vice-premierminister Manuel Vicente – én af Dos Santos venner og bón-kammerater - er blevet genstand for undersøgelser om korruption og andre økonomiske ‘uregelmæssigheder’ i forbindelse med den angolanske elites investeringer i Portugal.
Portuigisere arbejder gladeligt for 'the family'
Kristeligt Dagblad bragte i april 2012 en artikel med titlen 'Angolas korrupte elite hjælper Portugal gennem finanskrise med lyssky penge'. Denne type avisartikel er meget svær at finde eksempler på i Portugal, hvor alle har et familiemedlem eller en god ven, som er taget til Angola for at tjene Dos Santos regimet - for en god betaling forstås.
Det er ikke hvem som helst fra Portugal, som tager til Angola. Ofte er det veluddannede akademikere og/eller særdeles erfarne og velanskrevne konsulenter med et fornemt CV, som sælger deres knowhow til regimet i Angola.
‘Det taler vi ikke om’ – korruption på et niveau, som chokerer selv i Afrika
Det er en kendt sag at oliepenge i rigelige mængder kraftigt forsøder tilværelsen for det relativt lille antal personer i Angola, som sidder på magten.
Man har i Portugal normalt ikke spor imod at samarbejde indgående med Dos Santos familien, og de fleste større portugisiske virksomheder har da også partnerskaber med Angola (det vil sige dos Santos familien), som naturligvis også vil have deres bid af kagen.
De rige angolanere er blandt de bedste shoppere i Lissabons dyre forretninger på Avenida da Liberdade, og i Cascais-Estoril går den nye rædsel af en luksus-boligblok under navnet ‘The Angolan’s Building’.
Selv i Afrika er den ‘angolanske model’ dog ved at få nabolandenes ledere til at løfte øjenbrynene. Eksempelvis mener man at omkring 1/4 af landets olieindtægter i 2010 på mystisk vis ‘forsvandt’ istedet for at nå statskassen. Se også indslag på CNN.
Netop vicepræsident Manuel Vicentes anføres som værende primus motor for med meget jævne mellemrum at sende utrolig store beløb ud af landet – uden om alle officielle kanaler, og det er netop Vicentes, som undersøges i Portugal.
Se også artiklen ’Corruption in Angola - Money Laundering in Portugal – and the impact of Human Rights’ på AllAfrica.
Portugals politik overfor Angola
Måske der er tale om starten på en ny politik overfor Angola, hvis hyper-rige elite i store træk har fået lov at boltre sig økonomisk, som de lyster i Portugal uden spørgsmål af nogen art, hvorfra deres rigdomme stammer fra.
Og dog – en ny og uerfaren udenrigsminister i Portugal kom efter Dos Santos parlamentstale i Luanda til at udtrykke, hvad der kan opfattes som en undskyldning for at anklagere fra Portugals statsanklager var begyndt at interessere sig for Manuel Vicentes penge-transaktioner. En meget uheldig udtalelse eftersom anklagere og domstole i et demokrati bør opfattes som uafhængige.
Portugals premierminister Passos-Coelho forsøgte efterfølgende at gyde olie på vandene, men Angolas Dos Santos familie er tydeligt irriteret over at få forstyrret den omfattende og særdeles lukrative ‘familie-virksomhed’.
Det er iøvrigt ikke kun portugisiske virksomheder, som er pot og pande med Dos Santos familien. De angolanske olie-rigdomme sluses også videre af en lang række banker i Vesteuropa. Se video:
Fra Danmark samarbejder Mærsk med Angola om olieudvinding.
Relateret artikel: Præsident-datter Isabel Dos Santos blandt verdens rigeste kvinder.