Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Exporten af landsbrugsvarer fra Portugal til lande uden for EU stiger

Portugals landbrugssektor er stærkt afhængig af EU, men en målrettet strategi om at nå andre markeder er ved at bære frugt.

Spanien er største marked
Ifølge Portugals Statistik INE sker 67% af landbrugsvare-eksporten til lande inden for EU.

Her er Spanien langt det største enkeltmarked med hele 36%, og selv om Spanien også er i krise, købes der flere portugisiske landbrugsvarer i Spanien end tidligere.

Værdien af landbrugsvarer til Spanien steg i perioden januar til august 2013 med 6% i forhold til samme periode sidste år.

Landsbrugsprodukter til Kina, Angola og Brasilien
Satsningen på markeder uden for EU er ved at lykkes. Med en stigning på 11% (jan-aug) er eksporten til lande som Kina, Angola, Brasilien og De Forenede Arabiske Emirater samlet set i stærk fremgang.

Det er især Angola og Brasilien, som trækker eksporten til lande uden for EU, mens det i EU foruden altdominerende Spanien, er Frankrig og England, som er de største markeder.

Kineserne er meget restriktive omkring import, så der er ifølge avisen Publico foreløbigt kun åbent for portugisisk eksport til Kina af vin, olivenolie, fiskekonserves og mælkeprodukter (mælk, ost, mælkepulver mv.).

Blandt landbrugsprodukterne står fiskekonserves og olivenolie for de største stigninger i eksporten, mens eksporten af portugisisk fremstillet øl er faldet.

Vin, olivenolie, fiskekonserves og malt-øl er de 4 vigtigste eksportvarer fra landbruget i Portugal.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer