Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






CPH:DOX film ‘Captivity’ om 91-årige Alzira og hendes lange liv i hendes hjem i Nordportugal

På CPH:DOX 2013 i november vises to portugisiske film.

Se også: ‘The Mother And The Sea’ på CPH:DOX.

‘Captivity’ af André Gil Matas
Filmen ‘Captivity’ vises den 15. november kl. 17.00 i biografen Vester Vov Vov.

Se mere om filmen på CPH:DOX.

Den 64 minutter lange ‘Captivity’ handler om instruktørens familie; nærmere bestemt om hans 91-årige bedstemor Alzira, som er født, opvokset og bor i sin lejlighed i byen São João da Madeira i Nordportugal.

São João da Madeira er en del af oplandet til Portugals næststørste by Porto og har status af med godt 8 km2 at være den arealmæssigt mindste kommune i Portugal. Det forhindrer dog ikke São João da Madeira i at tælle blandt de bedste kommuner i landet at bo i ifølge en undersøgelse fra 2010.

Bedstemor og barnebarn
André Gil Matas har over 4 år filmet i bedstemoderens lejlighed, som i store træk fremstår som den gjorde for 50 år siden.

Filmen ‘Captivity’ er historien om en gammel dame og om hendes hjem, som bærer vidnesbyrd om hendes liv og om livets efterår. Samtidig er filmen instruktørens hyldest til sin elskede bedstemor.

‘Captivity’ vandt årets Doc Alliance Award på filmfestivallen i Cannes.

Se trailer herunder:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer