Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugal VM 2014 klar – sammen med Frankrig, Kroatien og Grækenland

Cristiano Ronaldo er dagens, månedens og formodentligt årets helt i Portugal.

Den stærke angriber sikrede den 19. november med 3 mål mod Sverige i Stockholm en udebanesejr på 2-3 og dermed adgangsbillet for Portugals fodboldlandshold til VM 2014 i Brasilien.

Samlet score i Portugals favør efter de to møder med Sverige blev 4-2.

Frankrig slap med til VM 
Frankrig er ligeledes klar til VM efter med en 3-0 sejr på hjemmebane at overkomme nederlaget på 2-0 i Ukraine.

Også Grækenland og Kroatien gik som forventet videre til VM fra playoff kampene med henholdsvis Rumænien og Island.

Stor kamp mellem to af verdens bedste fodboldspillere 
Inden Cristinano Ronaldo slukkede Sveriges håb om VM deltagelse havde Sveriges stjerne Zlatan Ibrahimovic i anden halvleg med to hurtige mål gjort den samlede stilling i de to Sverige-Portugal opgør til 2-2 (dog stadig i Portugals favør på udemål).

Få minutter efter havde Cristiano Ronaldo dog igen gang i scoringerne og præsterede med samlet 3 mål et ‘hat-trick’ under højt pres i én af karrierens vigtigste kampe.

VM 2014 deltagere fra Europa – de 13 VM deltagere er klar
Playoff rundens afslutning er VM kvalifikationene i Europa slut.

Følgende 13 lande fra Europa deltager i VM 2014 i Brasilien:

  • Portugal
  • Grækenland
  • Frankrig
  • Kroatien
  • Italien
  • Belgien
  • Schweiz
  • Tyskland
  • Spanien
  • Rusland
  • Bosnien-Herzegovina
  • England
  • Holland

VM 2014 slutrunden i Brasilien spilles 12. juni til 13. juli 2014 og varer således 32 dage.

Finalen spilles i Rio de Janeiro den 13. juli 2014.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer