Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugals postvæsen til salg – CTT Correios de Portugal skal privatiseres

Som en del af aftalen med långivere og for at skaffe penge til en slunken statskasse har Portugal i november 2013 sat landets postvæsen CTT-Correios de Portugal til salg.

Staten sælger dog kun op til 70% af CTT.

Børsnotering af postvæsenet i Portugal
En femtedel af de nye aktier vil blive udbudt via en børsintroduktion (IPO) til offentligheden.

De øvrige 80% sælges til institutionelle investorer, som allerede har haft en lang række møder med statens repræsentanter.

Bud kan indgives indtil 2. december 2013, og handel på Lissabons Euronext børs med CTT starter den 5. december.

Portugals postvæsen har et godt ry for effektivitet og kan sagtens måle sig med mange andre europæiske landes postvæsener.

Som udviklingen går mod mindre brev-veksling og mere elektronisk post, er CTT dog som alle andre traditionelle postvæsener potentielt presset på indtjeningen.

Trend for privatisering af post-service i Europa
CTT er det tredje europæiske postvæsen, som inden for kort tid bliver delvist privatiseret.

Majoriteten i Britiske Royal Mail blev i 2013 solgt til CVC Capital Partners, og det belgiske postvæsen Bpost er i 2013 blevet børsnoteret.

Flere penge i børsintroduktion
Årsagen til at det portugisiske stat vælger en kompliceret børsintroduktion er at det forventes samlet set at give en højere pris for CTT.

Udbudsprisen for en aktie i CTT er mellem 4,10 euro og 5,52 euro.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer