Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugiser surfer på samme bølge i 100 sekunder – surfing i Algarve og Nazaré

Med store bølge under surfbrættet forårsaget af vinterstormen Hercules, kunne den portugisiske surfer Alex Botelho, ride i hele 1 minut og 40 sekunder på den samme bølge.

Gode surfmuligheder i Algarve
Det var i Lagos, Algarve, at han havde padlet ud på havet fra Praia da Batata og han fortalte selv bagefter, at det ikke var meningen han skulle surfe på lige netop den bølge.

Men inden han så sig om, surfede han forbi sin kammerat, forbi en mole og stoppede først, da han kom ind til land ved stranden Maia Praia.

 Se video: The 100 second wave 

 

De bedste surfing muligheder under stormen var nede i det sydlige Portugal, idet myndigheder havde forbudt al surfing ved det ellers legendariske surfer paradis Praia do Norte ved Nazaré i det centrale Portugal.

Nazaré forbyder tow-surfing
Selvom man gerne må padle sig ud på de høje bølger ved egen kraft, er det ikke længere tilladt at lade sig trække op på de allerstørste bølger af en partner på vandscooter, som tilfældet er, når man vil nå helt op på toppen af bølger på 10 meter eller højere. Det er ellers den metode der skal benyttes (tow-surfing) hvis man ønsker at surfe på de kæmpebølger, der netop i Nazaré kan blive treetager høje.

Myndighederne har lavet skrappe regler for mulighederne for denne type surfing og man kan nu imødese en bøde for overtrædelse.

Man kan dog søge om speciel tilladelse, men det indebærer, at man har et hjælpehold med på stranden og oplyser hvilken person der skal udføre den svære kunst på vandet.

Reglerne er blevet skærpet efter ulykken i oktober 2013, hvor surferen Maya Gerbera var tæt på at omkomme, i et forsøg på at surfe på kæmpebølger ved Nazaré.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer