Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Algarve Rundt 2014 – cykelløbet Volta ao Algarve 19-23 februar 2014

2014 udgaven af Volta ao Algarve er skudt i gang i dag, onsdag d. 19. februar, og første etape er allerede afsluttet.

Vinderen af den 160 km lange etape fra Faro til Albufeira blev italieneren Sacha Modolo, der blandt andet er holdkammerat med den Portugisiske verdensmester Rui Costa, der i år er skiftet til Lampre-Merida.

Algarve Rundt 2014 - Alberto Contador er tilbage
I år kan arrangørerne af Volta ao Algarve glæde sig over at have den helt store spanske stjerne Alberto Contador med i løbet. Arrangørerne kan også glæde sig over, at løbet i år igen er på fem etaper, efter de sidste år måtte spare en etape væk på grund af økonomiske vanskeligheder.

Andre store deltagere på startlisten, udover Rui Costa og Alberto Contador, er enkelstartsspecialisten - og vinderen af Algarve Rundt 2013 -Tony Martin fra Tyskland, samt sprinter fænomenet Mark Cavendish fra England.

Danskere til start i Algarve rundt 2014
To danskere er med på det russisk ejede mandskab Tinkoff-Saxo. Nicki Sørensen og Chris Anker Sørensen skal hjælpe Contador til en perfekt start på sæsonen, sammen med blandt andre portugiserne Paulinho og Pires.

Tinkoff-Saxo stiller med følgende mandskab til Algarve Rundt 2014:

31. Alberto Contador
32 Chris Anker Sørensen
33 Bruno Manuel Silva Pires
34 Jesus Hernández
35 Matteo Tosatto
36 Nicki Sørensen
37 Rafal Majka
38 Sérgio Miguel Moreira Paulinho

Team Sky ikke med i dette års Volta ao Algarve
Det frygtindgydende Team Sky fra England er ikke med i år. Dermed er ryttere som Bradley Wiggins og Chris Froom ikke at finde i feltet og det forøger unægteligt Contadors muligheder for en samlet sejr til ham og hans hold, der udover de to danske ryttere også har Bjarne Riis med som sportsdirektør. Bjarne Riis fylder i øvrigt 50 år den 3. april 2014.

I år er det fyrretyvende gang der afholdes Volta ao Algarve. Løbet slutter i Vilamoura, søndag d. 23. februar 2014.



Kommentarer

 

Jesper Jensen siger:

Algarve Rundt 2014 - Slutstilling

01 Michal Kwiatkowski, Polen 16.27.59

02 Alberto Contador, Spanien        + 19

03 Rui Costa, Portugal                   + 32

24 February 2014 4:44 PM