Den verdensberømte installationskunstner, portugisiske Joana Vasconcelos, kan snart se et af sine værker flyde på Douro-floden.
Krydstogtsarrangørerne Douro Azul køber tidligere byfærge
2013 udgaven af Venedig Biennalen havde den tidligere Lissabon byfærge, nu flydende kunstpavillon kaldet Trafaria Praia, sejlende i seks måneder på Venedigs vande, alt imens kunstudstillingen i Venedig fandt sted.
Joana Vasconcelos havde så stor succes med den udsmykkede båd, at hun blev tilbudt at fremvise den mange andre steder, blandt andet på en sø i Zürich, men udgiften til denne transport var for stor.
I stedet har ejeren af den store kanalsejlads virksomhed i Porto, Douro Azul købt færgen og lægger den dermed til hans flåde af imponerende krydstogtsskibe der sejler på Douro-floden. Når færgen ikke sejler kunst-ture på Douro, skal den fortøjes i Lissabon, nedenfor Joanas eget galleri.
Læs også: Flodcruise Portugal - ture på Dourofloden, Targus (ved Lissabon) og Guadiana-floden i Algarve
Færgen er smukt dekoreret af Joana Vasconcelos
Udvendig er færgen dekoret med klassiske håndmalede keramikfliser i blå og hvid, med et nutidigt motiv af Lissabon set fra vandet uden for byen. Færgens interiør er beklædt med stoffer og hæklede materialer, samt LED belysning, der tilsammen skaber en atmosfære af et eventyrlandskab i blinkende, organiske former.
Læs mere om Joana Vasconcelos
Lysekronen og skoene – tidligere værker af Joana Vasconcelos
Den 43 årige kunstner, der blev født i Paris, men nu er bosiddende med eget galleri i Lissabon, slog sit navn fast på den store kunstscene i 2005 udgaven af Venedig biennalen, med den seks meter høje lysekrone, kreeret af 25.000 tamponer og blev i 2012 den første kvinde og yngste, moderne kunstner der nogensinde fik en udstilling op på det franske Versailles slot. Et andet af hendes storslåede værker er de Marilyn Monroe inspirerede damesko i gigantisk overstørrelse, udelukkende fremstillet af køkkengryder, pander og låg.
Video: se den smukke Trafaria Praia udvendig og indvendig