Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugisiske sygeplejesker har stor succes med at finde arbejde i Storbritannien

Ifølge tal, offentliggjort af kontoret for indvandringsstatistik i Storbritannien, steg tilstrømningen af portugisiske statsborger til UK i 2013, skriver avisen The Portugal News.

Portugisere strømmer til Storbritannien
Mere end 30.000 fandt vej til UK i 2013 og det er 10.000 mere end året før. I alt forlod 120.000 portugisiske statsborgere Portugal i 2012, så baseret på de tal søger en ud af fire portugisere, der vælger at finde arbejde udenfor landets grænser, til Storbritannien.

Statsborgere fra Portugal udgjorde den fjerdestørste gruppe af udenlandsk arbejdssøgende, der blev registeret på de kommunale kontorer i Storbritannien, overgået af Polen, Spanien og Italien i nævnte rækkefølge.

Veluddannede sygeplejesker har gode muligheder
Især veluddannede sygeplejesker har søgt job i UK. Mere præcist er 773 portugisiske sygeplejesker registrerede i 2013 hos sygeplejerske organisationen i Storbritannien, der administrerer de nytilkomne. Der er tale om en eksplosiv stigning siden 2006/2007, hvor kun 20 portugisiske statsborgere søgte om arbejde på dette felt.

Ifølge talsmanden for sygeplejesker i Portugal Nuno Pinto, skyldes stigningen blandt andet interessen for den høje kvalitet portugisiske sygeplejesker besidder. De er veluddannede og taler meget bedre engelsk end deres medansøgere fra Spanien og Italien, som også forsøger at få foden indenfor på de britiske hospitaler.

Nuno Pinto mener, at der er tale om, at ansøgere fra Portugal har en større professionel holdning til faget, er blandt de bedst uddannede i Europa, samt at de har tilegnet sig høje kompetencer i form af teknisk og teoretisk viden. Og så er portugisere rigtig gode til at tilpasse sig, understreger han.

Læs også: Udvandring fra Portugal fortsætter – engelsk hospital ansætter 42 portugisiske sygeplejesker

Udover Storbritannien søger portugisiske sygeplejersker også arbejde i andre verdensdele, såsom New Zealand, Australien, USA, Mellemøsten og Singapore.

Høj andel af portugisiske statsborgere i udlandet
The Portugal News skriver også, at 14,2 procent af Portugals befolkning bor uden for de nationale grænser. Indenfor OECD medlemslandene er det et af de højeste niveauer af udvandring, sammen med Irland, Mexico og New Zealand.

9.000 portugisere fik nyt statsborgerskab i 2011, ifølge tal fra Eurostat, skriver avisen Algarve resident. Frankrig, Schweiz og Luxemburg har åbnet dørene for størstedelen af de nye borgere, der samtidig beholder deres portugisiske statsborgerskab.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer