Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Hemmelig romersk by under Lissabon – se den fra 11-13. april 2014

Da Lissabon blev ramt af det famøse jordskælv i 1755, opdagede de implicerede, under den derefter følgende oprydning, resterne af en romersk by langt nede i ruinerne under byen.

Arbejderne kravlede ned i hullet og fandt til deres store overraskelse forbindelsesveje bygget i sten, med værelser, kamre og små broer, der skønnes at være bygget, da Kejser Augustus (63 f. kr. – 14. e. kr.) regerede Rom - et sted i århundrederne på hver sin side af Jesus fødsel (år 0).

Lemmen åbnes til det gamle Rom under byen
Hvert år bliver der åbnet op til denne romerske by, der ligger med nedstigning direkte fra gaden rua da Prata. Det er et tilløbsstykke uden lige, så man skal være opmærksom på, at der kan være kødannelse.

Når man ikke at opleve denne begivenhed indenfor tidsrummet på tre dage fra 11-13. april 2014, så kan man komme igen til næste år, hvor der igen bliver åbnet op.

Årsagen er, at ruinerne normalt er oversvømmede, men bliver tømt og gjort i stand en gang om året og åbnet op igen for offentligheden – men altså kun for tre dage.

Åbningstiden er fra 10-18 alle dage (sidste gæst kommer ned kl. 17.30). Turen ned i dybet er med guide og der er gratis entré.

Læs mere og se video her



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer