Flyselskabet TAP hylder Portugals store, afdøde forfatter José Saramago ved at opkalde et nyt fly af typen Airbus A320 efter ham.
TAP’s administrerende direktør Luiz Mor skriver i en pressemeddelelse, at ’det er en stor ære for det portugisiske flyselskab at kunne tilføje José Saramagos navn til deres nye fly. Det er en symbolsk hyldest til én af verdens største repræsentanter for det portugisiske sprog’.
For at markere lanceringen af det nye fly, vises filmen ’José Saramago’, instrueret af Carmen Castillo, for passagererne om bord.
Nobels litteraturpris
José Saramago modtog i 1998 Nobels litteraturpris for sit forfatterskab begrundet i hans evne til at bruge ’sproglige billeder og opdigtede fortællinger til at anskueliggøre sandheden for læseren, ved hjælp af fantasi, medfølelse og ironi’.
I 2010 døde José Saramago i sit frivillige eksil på Tenerife, hvortil han rejste hen, efter at være blevet underlagt politisk censur for sine skriverier i hjemlandet i 1992. Han blev 87 år.
Læs også:
José Saramago (1922-2010)
Jose Saramago statue i Lissabon forstaden Oeiras