Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Dødelighed blandt nyfødte spædbørn i Portugal blandt verdens laveste – skilsmisseprocent i Portugal blandt verdens højeste

I sidste uge publicerede lægetidsskriftet The Lancet resultatet af en global undersøgelse, der giver et overblik over, hvor i verden dødeligheden blandt nyfødte spædbørn er lavest.

Det skriver den portugisiske avis The Portugal News, der har citeret det ugentlige tidsskrift.

Og det er godt nyt for kommende portugisiske forældre. Portugal har kun en dødelighedsprocent på 1,8 per 1000 nyfødte, hvilket gør landet til et af de sikreste for spædbørn indtil de er 28 dage gamle.

Portugal i godt selskab med skandinaviske lande
Til sammenligning har USA en dødelighedsrate på 4,1 pr. tusinde nyfødte og Storbritannien ligger på 3,0.

Listen toppes af Japan, efterfulgt af lande som Sydkorea, Estland, Finland, Sverige, Norge og altså Portugal i top 10.

I peroden fra 1990 til 2012 er dødelighedsraten faldet med 74,5 procent i Portugal og i den sammenhæng er det også en top 10 placering globalt.

Tidlig indsats ved fødsel påkrævet – regeringer har ansvaret
Ifølge en medicinsk ekspert udgør nyfødte 44 procent af dødeligheden blandt børn under frem år på verdensplan. Idet spædbørn er meget udsatte og sårbare, mener han, at det er indenfor den første time af barnets levetid man skal forbedre overlevelsesmulighederne for børnene og sågar mødrene.

Den britiske minister for international udvikling fortæller, at det er de respektive landes regeringer, der i sidste ende har ansvaret for at leve op til de lovede forbedringer.

Skilsmisseprocenten kolossal høj i Portugal
Det australske magasin Business Insider Australia orienterede sine læser i denne uge om skilsmisseprocenten på verdensplan.

De konkluderer, at ægteskab er en ganske risikobetonet forestilling i Europa. Talopgørelser viser, at Portugal ligger nr. 2 på verdensplan, med en skilsmisseprocent på 68. Dette tal overgås kun af Belgien hvor hele 70 procent af indgået ægteskaber opløses igen.

Andre lande der ligger højt på listen over ophævelse af ægteskab tæller Spanien, Luxemburg, Tjekkiet og Ungarn.

I Chile kan de finde ud af at holde sammen. Her er skilsmisseprocent kun på tre.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer