Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






FC Porto, Benfica og Sporting klar til Champions League gruppespillet 2014-2015 – lodtrækning til gruppespil 28. august

Det tredje hold fra Portugal gik d. 26. august videre til Champions League gruppespillet 2014/2015.

Dermed er både Benfica, Sporting Lissabon og FC Porto med i den fornemste turnering for europæiske klubhold.

FC Porto i Champions League
FC Porto startede i uvant position med at skulle kvalificere sig til gruppespillet, da klubben kun blev nummer 3 i den portugisiske liga i 2013-2014 sæsonen; det dårligste resultat siden 2009/2010 sæsonen, hvor Porto også kun blev 3’er i den hjemlige turnering.

Ruten til Champions League gruppespillet gik istedet over 2 sejre mod franske Lille.

I de sidste 10 år har FC Porto kun misset gruppespillet 2 gange – og den ene gang i 2009/2010 vandt den nordportugisiske klub til gengæld Europa Leaguen.

FC Porto har vundet Champions League to gange i 1986/1987 og  2003/2004.

Sporting og Benfica i CL gruppespillet 
Sporting og Benfica gik direkte videre til gruppespillet som henholdsvis nummer 2 (Sporting) og vinder (Benfica) af den portugisiske liga.

De to Lissabon-klubber Sporting og Benfica har til gengæld knap så imponerende resultater i forhold til FC Porto, hvis man ser på de sidste 10 års bedste europæiske turnering Champions League.

Sporting kvalificerede sig til CHL gruppespillet i sæsonerne 2006/2007, 2007/2008 og 2008/2009.

Benfica var med i CL gruppespillet i 2005/2006, 2006/2007, 2007/2008, 2010/2011, 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014.

I de sidste 10 år har der bortset fra i 2006/2007 og i 2007/2008 aldrig været Champions League deltagelse af alle de tre store portugisiske klubber samtidig.

Lodtrækning til gruppespillet i Champions League
Lodtrækningen til Champions League gruppespillet 2014/2015 finder sted d. 28. august fra kl. 17.45.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer