Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Arbejdsløshed i Portugal falder - største kontinuerlige fald i arbejdsløsheden i EU ifølge Eurostat

Arbejdsløsheden i Portugal blev i juli 2014 opgjort til 14%, hvilket repræsenterer et fald på 2,3% siden juli 2013.

Eurostat, der løbende beregner statistik for arbejdsløsheden i samtlige EU-lande, konkluderer at Portugal har registreret moderate fald i arbejdsløsheden i hele 15 måneder i træk, hvilket overgår samtlige øvrige lande i EU.

Arbejdsløsheden i Portugal ligger nu på det samme niveau som i November 2011.

Trods faldet ligger Portugal dog endnu skidt i den samlede oversigt over arbejdsløshed i EU, hvor Portugal ligger 5. sidst:

Statistik: Lande med størst arbejdsløshed i Europa (EU):

  • 27,2% Grækenland
  • 24,5% Spanien
  • 16,2% Kroatien
  • 14,9% Cypern
  • 14,0% Portugal

Til sammenligning er arbejdsløshedsprocenten i Danmark pt. 6,6%.

Gennemsnitlig arbejdsløshed i EU ligger aktuelt på 10,2%.

Ungdomsarbejdsløsheden (under 25 år) i Portugal er faldet med ca. 1%, og ligger nu på 35,5%, hvormed Portugal ligeledes ligger 5. sidst:

Statistik: Lande med størst ungdomsarbejdsløshed i Europa (EU):

  • 53,8% Spanien
  • 53,1% Grækenland
  • 42,9% Italien
  • 41,5% Kroatien
  • 35,5% Portugal

Til sammenligning er ungdomsarbejdsløsheden i Danmark pt. 13%. 

Gennemsnitlig ungdomsarbejdsløshed i EU ligger aktuelt på 21,7%.

Portugals regering har netop justeret forventningerne til den økonomiske vækst i 2014 til 1%.



Kommentarer

 

Gaspar siger:

jeg har tit haft samtale med venner her og i Danmark om arbejdesløsehed % men hvad er talene i DK lige fortiden ?  

29 August 2014 4:39 PM
 

Henrik Dahl siger:

Arbejdsløsheden i Danmark er aktuelt 6,6% - og har været svagt stigende de seneste 2 måneder.

29 August 2014 4:58 PM