Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Fodbold Danmark-Portugal 2014 – Portugals træner Fernando Santos alligevel på bænken – Ronaldo er verdens bedste ifølge danske landsholdspillere

Portugals nye landstræner i fodbold Fernando Santos sidder alligevel på bænken mod Danmark.

Det var ellers meningen, at han skulle afsone første karantænedag af hele otte mod Danmark, men hans karantænedom er nu blevet indberettet til Den Internationale Sportsdomstol (CAS - Court of Arbitration for Sport), der har indvilliget i at tage Santos’ klagesag op. Det betyder, at den dom han fik af FIFA, er suspenderet indtil CAS kommer til en afgørelse.

Se Danmark-Portugal via live streaming - Gratis TV kanal Danmark Portugal stream fodbold

Frankrig var en svær og ikke optimal sparringspartner for Portugal
Stod det til Fernando Santos ville han ikke have valgt en modstander som Frankrig, hvis han selv kunne bestemme træningspartnere. EM værterne i 2016 er blevet indlemmet i Gruppe I og skal spille træningskampe mod alle deltagere i gruppen, når et hold sidder over i en spillerunde. Der er nemlig et hold færre i Danmarks og Portugals pulje, end i de otte andre.

Se også: Danmarks EM Gruppe 2016 - Stilling EM Kval Gruppe I med Danmark og Portugal

Santos mener, at det ville være mere nærliggende at møde en modstander-nation, der passer mere til den kommende modstander, end at være tvunget til at spille mod Frankrig, der giver en helt ubrugbar nuance i træningsmøderne end hvad landsholdet måske lige har brug for her og nu.

Portugal skal ikke møde hold af Frankrigs kaliber i gruppespillet (som Danmark skal mod Portugal), så en modstander der kunne minde mere om, i det her tilfælde Danmark, havde været mere ønskeligt. Men UEFA har altså valgt, at fra og med denne EM-kvalifikation skal værtsnationen ind og spille med, for at give dem en seriøs kamprække, inden de skal stå klar til at tage imod de 23 nationer der har kvalificeret sig, i Paris i sommeren 2016.

Læs også: Euro 2016 Danmark-Portugal EM-kval kamp i Parken tirsdag den 14. oktober 2014

Danmark-Portugal 2014 EM-kval kamp kan være afgørende i det lange løb
Danmark og Portugal mødes i aften til hvad der i sidste ende kan være afgørende for, om de to lande kommer direkte med til EM i Frankrig 2016. Vinder Danmark er der 7 points forskel mellem de to nationer (Portugal vil dog have en kamp i hånden) og en sejr til Portugal, betyder, at de er hurtigt tilbage på sporet, efter det noget forsmædelige nederlag til Albanien i første runde.

Se billedet af et småfrysende portugisisk fodboldlandshold på morgen-gåtur i København på abola.pt

Danske landsholdspillere hylder Cristiano Ronaldo
I en rundspørge blandt 25 danske landsholdspillere, peger 17 (68 procent) af dem på Ronaldo, som verdens bedste fodboldspiller i øjeblikket. Man må bare håbe danskerne ikke lægger sig ned på forhånd.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer