Verdens hurtigst voksende sportsgren på vandet er Stand Up Paddle Surfing (SUP) og Portugal er på forkant med udviklingen, som nu dyrkes af rigtig mange, da det er en sportsgren som træner hele kroppen.
Som at gå på vandet
SUP er blevet beskrevet som det tætteste man kan komme på at ’gå på vandet’ og tilhængere af sportsgrenen fortæller, at det aldrig bliver kedeligt, i modsætning til motionsmaskinerne i de svedige og ofte ildelugtende fitnesslokaler.
Det kræver, at man er god til mental udholdenhed og har en god balanceevne. Fordelen er yderligere, at det samtidigt giver en ’full body workout’, noget man ellers skulle bruge mange kedelige timer i fitnesscenteret på at opnå.
SUP - nem og udfordrende sportsgren
Stand Up Paddle Surfing går i bund og grund ud på at stå oprejst på et langt surfbræt og paddle hen over vandet. Det er ikke en vandcykel, man bare sætter sig op på med pedaler som hjælper på vej, men ene og alene balanceevne og råstyrke som primær drivkraft.
Det siges, at 30 minutter er alt det tager for begyndere, for at kunne stå på egne ben og prøve SUP på egen krop.
I denne sportsgren er det både adrenalinenkicket og fornemmelsen af, at alt går op i en højere enhed – den skønne fred og ro på vandet, med fantastiske naturomgivelser som ydre ramme for den totale indre balance.
Læs også: Stand Up Paddle Surfing Portugal - Aktiv ferie på vandet
The Guadiana Challenge 2015 – de udfordrende faktorer
Den 28. marts afholdes The Guadiana Challenge, en 32 km. lang tur ned af Guadiana floden ved grænsen til Spanien, fra byen Mértola til Alcoutim, en udfordring som tiltrækker mange topatleter og amatører, endda portugisiske kendisser, såsom den 33 årige tidligere model og nuværende skuespiller Rita Pereira.
The Guadiana Challenge er ikke en konkurrence, men mest af alt en 6-8 timer lang, opslidende udfordring for deltagerne ned af floden, som undervejs skal kæmpe med uforudsete hændelser på vandet. Det er ikke til at forudsige om det bliver regn og blæst eller brændende sol og stille vande.
Eksempler på modstand/udfordring fra naturens side:
Vinden: starter man de 32 km. i modvind, kan det være en hård kamp op af ad bakke mod elementerne.
Tidevandet: hvis floden går fra lav- til højvande, skal man kæmpe mod stærke strømme for bare at komme fremad.
Vandstanden: har det regnet meget i dagene inden konkurrencen kan vandstanden være meget høj og urolig, men hvis vandstanden er lav, kan padlerne risikere at skrabe padlen mod sten og klipper på flodbunden og i værste fald skulle gå med brættet hen over tørlagte stykker på floden.
Alle disse udfordringer er med til at skærpe udøveren og gøre en sådan tur, stående på et bræt 32 km ned af Guidiana floden, til et ønske om at vise over for sig selv at man kan – fordi det giver så meget igen, både for kroppen og for sindet.
Det vigtigste er ikke at give op, for man kan ikke bare padle ind til flodbredden og tage en taxa hjem.
Skulle man have lyst til at deltage lørdag den 28. marts 2015 findes mere information her.
Læs også: Paddle Surfing og Sup Yoga i Cascais, Portugal
Prøv SUP alle steder i Portugal
Det er naturligvis ikke alle som har mulighed for at dyrke SUP, men i Portugal er det meget populært og man ser mange Stand Up Paddle Surfere alle steder, hvor det kan lade sig gøre. På floderne, ved strandene, i havneområder med sejlads og i det hele taget der, hvor chancen er størst for at vandet ikke bliver påvirket af høje bølger (som andre surfere helst foretrækker).
Portugal er allerede det førende område for Paddle Boarding og The Guadiana Challenge er bare en opvarmning for de professionelle (og andre som måtte have lyst til at deltage), til konkurrencer i hele verden. Alene i Portugal vil der i 2015 være seks SUP konkurrencer fordelt blandt andet i byerne Porto, Peniche og Lissabon.
Video: De rolige og behagelige omgivelser på Guadiana floden