Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Anders Fogh Rasmussen og Gerry Kasparov på Estoril Conference 19-22 maj 2015

Siden 2009 er der hvert andet år blevet afholdt Estoril Conferences i kongrescenteret bag kasinoet i Estoril.

Emnerne, som tages op på Estoril konferencen, er grænseoverskridende udfordringer – og udspringer ofte af globalisering eller andre aktuelle storpolitiske emner.

Estoril Conferences 2015 - emner
Den fjerde Estoril Conferences har som i de tre tidligere overskriften “Global Challenges – Local Answers”.

Blandt emnerne er den græske krise i forhold til EU, den mulige udtræden af Grækenland fra euro’en (Grexit) og den miserable græske økonomi. Tidligere premierminister Georgios Papandreou deltager som taler i Estoril.

Et andet emne er den øgede spænding mellem Den Vestlige Verden og Rusland efter Ruslands annektering af Krim-halvøen fra Ukraine i 2014 og den rusisske støtte og med stor sandsynlighed deltagelse i militære operationer i det østlige Ukraine, som startede i 2014 og stadig finder sted i 2015.

Se mere på Estoril Conferences hjemmesiden.

 

Anders Fogh Rasmussen i Estoril
I 2015 er den tidligere NATO generalsekretær Anders Fogh Rasmussen blandt hovedtalerne.

Efter at have været regeringschef i Danmark i perioden 2001-2009 blev Anders Fogh udnævnt til NATO genralsekretær.

Siden 2014, hvor topjobbet for NATO som planlagt overgik til en ny person, har Fogh været selvstændig foredragsholder og sikkerhedspolitisk konsulent i den tunge kategori med sin egen virksomhed Rasmussen Global.  

Garry Kasparov i Estoril
Den russiske skak-stormester Garry Kasparov er en anden af hovedtalerne i Estoril.

Kasparov har efter sin skakkarriere i stigende grad involveret sig i politik og betragtes som én af de førende russiske kritikere af præsident og de-fakto enehersker i Rusland Vladimir Putin. Gasparov har forsøgt at danne et oppositionsparti, men er i Rusland blevet forhindret i at organisere oppositionen. Den folkelige støtte i Rusland til Kasparov, som bor i Kroatien, er dog stærkt begrænset. 

Øvrige talere i Estoril
En lang række talere er internationalt kendte; herunder tidligere formand for EU-kommissionen Durão Barroso.

Se listen af talere . Estoril Conferences arrangeres af bystyret i Cascais og er en del af markedsføringen af Cascais-Estoril som international konferenceby.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer