Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Benfica er mestre og får samtidig Emirates som ny hovedsponsor

Fodboldklubben Benfica sikrede sig d. 18. maj mesterskabet i den bedste portugisiske række Primeria Liga .

Det er 34. gang at Benfica vinder fodboldmesterskabet i Portugal. Benfica vandt også mesterskabet sidste år.

Se også: Stilling i Primeira Liga

Pokalen kom i hus efter 0-0 mod Guimarães på udebane i en kamp, som mest vil blive husket for hændelser efter kampen.

Op mod måske en halv million mennesker deltog i fejringen i Lissabon. 

Emirates ny trøje-sponsor for Benfica
Benfica kan per 19. maj 2015 indskrive flyselskabet Emirates som bidragyder til klubben.

Teksten ‘Fly Emirates’ vil være at finde på Benfica’s trøjer, ligesom det er hos engelske Arsenal, spanske Real Madrid, tyske Hamburger SV, græske Olympiacos, franske Paris Saint-Germain og italienske AC Milan.

Aftalen med det statskontrollerede flyselskab fra Emiraterne (De Forenede Arabiske Emirater) er 3-årig og starter med 2015-2016 sæsonen. 

Voldsomme optrin efter kampen Guimarães-Benfica 
Et stort antal Benfica fans havde som ventet taget turen nordpå for at hylde deres helte i tilfælde af uafgjort eller sejr.

Det lokale PSP politi var på mærkerne og var flere gange i regulær kamp med uregerlige fans. Værre var at politiet også ser ud til unødigt at have anvendt vold mod relativt fredelige, men dog sandsynligvis højrystede og selskabeligt overrislede fodboldfans. 

Specielt én hændelse kører igen og igen på portugisisk TV:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer