Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Mange klager over Goldcar billeje i Spanien – og nu også i Portugal (lejer biler ud i Lissabon, Faro og Porto lufthavne)

Det spanske biludlejningsselskab Goldcar har på kort tid vokset sig stort på at tilbyde meget lave listepriser på billeje i primært Spanien og sekundært i Portugal, Italien (under navnet Rhodium billeje) og på Malta.

Senest er firmaet også ved at etablere sig i Andorra, Frankrig og i Marokko.

Sammenlign aktuelle billeje-priser i Lissabon Lufthavn 

Klager over Goldcar billeje
Vi har desværre over de senere år oplevet et stort antal klager over Goldcar billeje fra utilfredse kunder.

Klagerne over Goldcar dækker alt fra dårlig service, fejl i faktura, uforståelige gebyrer, høje skjulte gebyrer, ‘aggressiv’ salgsteknik i forbindelse med at pådutte kunder ekstra forsikringer (som de ofte ikke ønsker) og meget lang ventetid ved skranken. Det skal tilføjes at klagerne har været specielt mange ved billeje i Spanien.

Normalt vil vi være varsomme med at trække et enkelt selskab i rejsebranchen frem som synder, da der hos alle selskaber kan ske fejl og forsinkelser, men antallet af klager over Goldcar har i forhold til klager over andre selskaber i billeje-branchen været betydeligt. Det gælder også, hvis man sammenligner med andre lavpris-billeje-selskaber som Firefly og Interrent.

Der synes at herske en kultur i Goldcar Biludlejning om at tilbyde laveste pris i markedet uanset hvad – for derefter at indkræve mere eller mindre ´skjulte´gebyrer for eksempelvis dieselbil (selv om der ikke er bestilt bil med dieselmotor) og benzinpåfyldnings-service (selv om der måske ikke skal påfyldes/efterfyldes benzin).

Man fristes næsten til at tro at det næste Goldcar-gebyr kan blive for at åbne døren til lejebilen.

Til gengæld kan man mange steder i Sydeuropa i juni 2015 leje en bil for omkring 400 kroner for en uge (7 dage) hos Goldcar, hvilket er uhørt billigt og efter vores mening umuligt kan løbe rundt uden betydelige ekstra gebyr-indtægter fra kunderne.

En del af indtægterne udover listeprisen kommer fra Goldcars Flex Fuel Service (vi undres stadig over, hvorledes ordet flex er relevant, når gebyr ikke kan undgås). Scroll ned på siden for at se Goldcar-gebyr satserne i Portugal for Flex fuel Service.   
   
Goldcar billeje i Lissabon er billigt – men er det værd at udsætte sig for behandlingen? 
Der er ingen tvivl om at Goldcar billeje er billigt, når man ser på listeprisen. Meget ofte er Goldcar billigste billeje i Lissabon Lufthavn.

Spørgsmålet er om man vil udsætte sig for en behandling, som i påfaldende mange tilfælde har ført til klager over billeje-selskabet og en sagsbehandlingstid, som måske løber over 4-10 uger eller mere.

Anbefaling billeje Portugal: Vi vil ikke direkte advare mod Goldcar, men har man andet at bruge tiden og sin ferie til end at skændes med sit biludlejningsselskab, kan det være, man skal overveje at vælge et andet selskab. I parantes bemærket har vi brugt rigtig meget tid siden 2011/2012 med at hjælpe kunder med at få penge tilbage efter en Goldcar billeje i Spanien med overcharge.

Se eksempel på nylig klage over Goldcar billeje i Lissabon Lufthavn. Bemærk dog at netop denne type klage måske også sagtens kunne være overgået Avis, Europcar, Guerin, Sixt eller et andet af de mange biludlejningsselskaber i Portugal.

……………………………………………………………………………………………………………………………………

Klager over selskaber i rejsebranchen er udbredte, og mange vælger at lade deres frustratioin få frit løb på internettet.

Som udgangspunkt vil vi ikke medvirke til ‘naming & shaming’ ved at publisere klager over billeje-selskaber eller rejseselskaber på www.portugalnyt.dk, men vi modtager gerne input fra kunder med dårlige oplevelser. Skriv til info@portugalnyt.dk .

Såfremt vi finder at ét eller flere selskaber har et uforholdsmæssig højt antal klager vil vi, som i tilfældet Goldcar, medvirke til at gøre forbrugerne opmærksomme på dette, således at man som kunde kan træffe sit eget valg.   



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer