Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Arbejdsløsheden falder i Portugal

Arbejdsløsheden i Portugal er ifølge EU’s statistiske kontor Eurosat den mest positive udvikling siden 1998. Både den generelle - og ungdomsarbejdsløsheden er faldet markant.

Størst stigning i ungdomsarbejdsløshed i eurozonen
Ungdomsarbejdsløsheden i Portugal er faldet med 3,7 procentpoint siden juni sidste år, så arbejdsløsheden på nuværende tidspunkt ligger på 31,6 procent. Ligeledes faldt unges arbejdsløshed i Spanien i juni, hvor den var på 49,2 procent, sammenlignet med samme måned sidste år hvor arbejdsløsheden var oppe på hele 53,4 procent. Den danske ungdomsarbejdsløshed er faldet fra 12,5 procent til 10,3 procent.

Til gengæld steg unges arbejdsløshed i Italien med 1,8 procentpoint i juni, og landede derfor på 44,2 procent mod 42,3 procent sidste år. Ligeledes steg ungdomsarbejdsløsheden i det kriseramte Grækenland til 53,2 procent i april, hvor den sammenlignet med juni sidste år lå på 49,4 procent.

I alt var der 3.181.000 unge under 25 år arbejdsløse i juni. I skrivende stund ligger ungdomsarbejdsløsheden på 22,5 procent i eurozonen, mens den i landene der ikke er en del af eurozonen ligger på 20,7 procent.

Størst stigning i arbejdsløshed i eurozonen
Eurozonen klarede sig dårligere end resten af EU, når det gælder om beskæftigelse. Siden euroen blev indført tilbage i 2002, har eurolandene haft større arbejdsløshed end de EU-lande, der ikke er en del af eurozonen. De 11 lande hvor den største stigning i arbejdsløshed ses, er alle en del af eurozonen.  

Arbejdsløshedstal fra Eurostat illustrerer, at der i landene udenfor eurozonen var en gennemsnitlig arbejdsløshed på 9,6 procent i juni, mens der i eurolandene var en gennemsnitlig arbejdsløshed på 11,1 procent i juni. 

Grækenland har størst arbejdsløshed
Grækenland er fortsat landet med den største arbejdsløshed, der ligger på hele 25,6 procent, stærkt efterfulgt af Spanien, hvor arbejdsløsheden ligger på 22,5 %. Danmarks arbejdsløshed ligger på seks procent. Tyskland er vinderen med en arbejdsløshed på 4,7 procent, sammenlignet med sidste år hvor den lå på 5 procent.

Generel arbejdsløshed - sæsonjusterede arbejdsløshed i procent

Land

Juni 2014

Juni 2015

Tyskland

5,0

4,7

Tjekkiet

6,1

4,9

Malta

5,8

5,5

Luxembourg

6,0

5,7

Østrig

5,7

6,0

Danmark

6,5

6,0

Spanien

24,5

22,5

Cypern

16,2

16,2

Kroatien

16,9

15,3

Portugal

14,3

12,4

Italien

12,4

12,7



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer