Tøjbutikken Zara er en del af den spanske modekoncern Inditex.
Inditex er verdens største modekoncern og er grundlagt af den spanske rigmand Amancio Ortega, som i dag er Spaniens rigeste mand og verdens fjerde rigeste.
Virksomheden har 6.600 butikker på verdensplan og omkring 120.000 medarbejdere. Virksomheden ejer en bred vifte af forskellige tekstilforretninger.
Virksomhedens første brand var Zara, som blev stiftet i 1975. Siden da har de åbnet hele 2104 butikker verden over, og står derfor med ansvaret for 30% af alle Inditex' butikker.
Næststørst, målt på antallet af forretninger er Bershka, som blev stiftet i 1998, og som i dag har 1014 forretninger verden over.
Pull&Bear er tøj til unge mennesker i en meget afslappet og laid-back urban stil.
Bershka er også tøj til den yngre generation, men er ikke ligeså urbant og laid-back, som Pull&Bear er.
Massimo Dutti er tøj til voksne og er i en meget klassisk, elegant og formel stil. Det er mere konservativt end Zaras tøj er.
Stradivarius er ment til unge kvinder. Stilen er meget moderne og innovativ.
Oysho er et undertøjsmærke, men de har også homewear.
Zara Home har alt til hjemmet, dog ikke større møbler end små natborde. Men ellers tallerkner, glas, hjemmetekstiler osv.
Uterqüe har tøj, men deres fokusområde ligger i accessories, såsom tasker, belter, sko.
Tempe er ikke et separat mærke, men designer alle skoene til Inditex’ brands, og så bestemmer de, så at sige, hvilke sko, der passer til hvilket tøjbrand.
Forskellen mellem Zara Portugal og Zara Danmark
Før i tiden kunne der være en rimelig stor forskel på designs i Portugal og Danmark, hvor Portugals designs var langt mere farverige og mønstrede end de var i Danmark. I dag er der ingen forskel i Zaras designs.
Dog er der på nogle ting en væsentlig forskel på priserne i Danmark og i Portugal. På accessoires som smykker, tørklæder osv. er forskellen ikke vanvittig. F.eks. kan et sæt øreringe koste 9,95 EUR (74 EUR) i Portugal, hvor de i Danmark koster 99,00 DKK. Sådan er det med mange af de lavere priser. 12,95 EUR (96,5 DKK) bliver f.eks. også til 129,00 DKK.
Altså er besparelsen her ikke beløbsmæssigt særlig stor, selvom den godt nok lyder på næsten 25%. Besparelsen på 25% fortsætter til 29,95 EUR (223 DKK) og 299 DKK. Disse to forskellige beløb er omtrent hertil, hvor den portugisiske pris bliver ’direkte oversat’ til danske priser - altså hvor tallene er de samme, dog i forskellige valuta.
Kommer vi længere op end det, ligger besparelsen ved at købe i Portugal ved omkring 30%-37%. På intet tidspunkt (kan dog ske ved udsalg og andre særlige situationer), er prisen i Danmark lavere end den er i Portugal.
Prisforskelle Zara Danmark og Zara Portugal
Som sagt kan man typisk spare mellem 25% og 37% ved at købe tøj i Zara i Portugal. Nedeunder ses et par eksempler:
Den sandfarvede uldfrakke står til 1199 DKK på Zaras danske hjemmeside. På Portugals hjemmeside er prisen blot 99,95 EUR (745 DKK), hvilket er en forskel på 454 DKK - altså er Portugals pris 37% lavere end prisen i Danmark.
Den lyseblå blondekjole koster 49,95 EUR (372 DKK) i Portugal og intet mindre end 579 DKK på den danske Zara hjemmeside. Besparelsen er derfor på 206 DKK, eller 35%.
Besparelsen på den petroleumsfarvede uldfrakke lyder på 251 DKK (35%). Den portugisiske pris på frakken er 59,95 EUR (447 DKK), og prisen er i Danmark på 699 DKK.
Prisen på sko i Portugal er typisk lavere generelt, end de er i Danmark. Det er heller ingen undtagelse hos Zara. Disse sorte læderstøvler koster 1599 DKK i Danmark. I Portugal er prisen 35% lavere og koster dermed 139 EUR (1035 DKK).
Massimo Dutti - til den mere sofistikerede køber
Dette brand under Inditex koncernen tilbyder et mere sofistikeret og klassisk look end f.eks. Zara gør. Tøjet hos Massimo Dutti er holdt i meget klassiske farver som sort, hvid, grå, sand, nude, mørkeblå, terrakotta-rød og sarte farver som lyserød, lyseblå osv. hvor der hos Zara er væsentligt mere knald på farverne.
Stilen og designet er meget elegant og muligvis også henvendt til en anden aldersgruppe end Zara - dog uden at tøjet bliver kedeligt eller konet. Snittene er meget moderne, men samtidig nydelige og tøjet kan bruges til daglig, men også sagtens til mere formelle eller business-relaterede begivenheder. Prislejet ligger et lille niveau over Zara, og priserne varierer en smule mere end Zaras priser gør. Dog gælder det samme her, som i Zara; priserne i Portugal er lavere end de er i Danmark.
I Danmark ligger der indtil videre 3 Zara butikker - to i København og en i Odense, og en enkelt Massimo Dutti forretning i København.