Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Billige flybilleter Lissabon - Porto

Ryanair har resten af året - med få dages undtagelser - billige afgange til Porto fra Lissabon.

En billet tur/retur kommer til at koste €20 (150 DKK) - hver vej til €9,99 (75 DKK).

Der er som sagt få dages undtagelser (nogle fredage, lørdage eller søndage), hvor en billet kan koste €18,01 (135 DKK) pr. vej.

Det fremgår primo oktober af Ryanairs hjemmeside, at der er masser af biletter til den lave pris.

Hvis man sammenligner med andre transportmidler fra Lissabon til Porto er flyrejsen klart det billigste alternativ.
Tog fra Lissabon til Porto koster sidst i oktober €54 (403 DKK) tur/retur.

Turen fra Lissabon til Porto kan også klares med bus. Dette kan komme ned og koste €34 (255 DKK)
- turen tager dog omkring 4 timer, hvorimod flyveturen har en varighed af 55 minutter.

Hvad kan man se i Porto?
Porto er hovedbyen for portvinsproduktionen, hvilket er det, byen i særdeleshed er kendt for. I nærheden af byen ligger ligeledes Douro vindistriktet.

Regionen er øremærket med den højeste vinklassifikation i landet; DOC (Denominição de Origem Controlada).

porto portugal portvin douro 

Selvom dette område også er mest kendt for deres portvinsproduktion produceres der også her ikke-hedvine, hvilke ofte bliver kaldt Douro-vine.

Udover vin, er Porto også kendt for andre kulinariske oplevelser. Den første egnsret hedder Tripas da Moda do Porto og er en stuvning med hvide bønner, kallun, pølser og kød. En anden ret, der har sine rødder i Porto er Bacalhau á Gomes de Sá, som er torsk, æg, oliven, løg og olivenolie. Bacalhau er torsk, der er tørret og saltet.

Ca. 50 km fra Porto ligger byen Braga. Det portugisiske Rom, som byen også kaldes, er kendt for sine bygninger i barokstil. Udover de smukke bygninger i byen er den også anset som værende Portugals største religiøse center.

Porto blev i 2012 og 2014 kåret som Europas bedste destination af ”Best European Destinations Agency”.

Upcoming events i Porto
Der er en del begivenheder i Porto i løbet af efteråret. Disse events omfatter en guldsmeds-og smykkeudstilling, landsholdskamp, Cake Fest, blandt andre. Guldsmeds-, ure- og smykkeudstillingen, Porto Jóia, finder sted 24.-27. september i Exponor i Porto.

Landsholdskampen finder sted 8. Oktober i Braga. Portugals modstandere i denne EM kvalifikationskamp er ingen ringere end Danmark. Kampen fløjtes i gang kl. 20:45 dansk tid - 19:45 lokal tid.

Exponor er også vært for Cake Fest d. 23. og 25. oktober. Cake Fest er en festival, der er med til at hylde og fremvise dygtige konditorer og deres arbejde med dekorering af kager, hvilket er en helt kunst i sig selv.

Portos Lufthavn ligger blot 8 km fra messehallerne Exponor, hvilket gør det perfekt, hvis man finder en bestemt messe eller et givent event spændende, og man har lyst til at tage en endagstur til Porto.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer