Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Ronaldo med dansk model-flirt?

Den portugisiske stjerne er i øjeblikket ’the talk of the town’ - ikke på grund af hans seneste scoring på grønsværen, men til gengæld på grund af en scoring udenfor fodboldbanen.

Det rygtes at Ronaldo dater Maja Darving - en 19-årig, dansk model.

Rygterne er opstået efter de to angiveligt ved flere lejligheder har befundet sig de samme steder.

Faktisk var Darving på spansk badeferie med en veninde - på opfordring af Ronaldo, som havde bedt den danske skønhed at komme til Madrid. Parret er ikke blevet set sammen - eller rettere; de er ikke blevet fotograferet sammen.

Maja Darving i Madrid
Dog har de, ifølge begge deres Instagram-profiler, været rasende tæt på hinanden under opholdet.

Maja Darving og hendes veninde var indlogeret i en stor villa 20 km fra den spanske hovedstad, hvor de også havde adgang til en båd ved søen Pantano de San Juan.

Samme dag som Darving og veninden lagde billeder op fra en bådtur på søen, har Ronaldo lagt en billede ud af sig selv i badebukser - ved selvsamme sø.

Cristiano Ronaldo Maja Darving 

Da Ronaldo og resten af Real Madrid teamet gæstede Malmö for nylig, var den danske model også at finde på tilskuerrækkerne.

Selvom det virker meget overbevisende, at Ronaldo har fundet sig en dansk flirt, afviser Maja Darvings agent alle rygter om at der skulle være noget om snakken. Den danske presse har haft fat i modellen, men uden held; hun ønskede ikke at udtale sig om sit kærlighedsliv. Officielt har Ronaldo været single siden bruddet i januar med en anden model - russiske Irina Shayk.

Moderen til Ronaldos søn
Det er ikke første gang, Ronaldo er sat i forbindelse med en dansker - sidst var for 5 år siden da hans søn, Cristiano Ronaldo Jr. blev født. Rygterne omkring moderen var mange, og en af teorierne var, at en dansk pige fra et ’fling’ i København var moderen til barnet.

Læs mere om moderen til Cristiano Ronaldos søn

Det er dog aldrig blevet offentliggjort, hvem der er mor til Cristianos søn, da han har den fulde forældremyndighed, og moderen ønskede at være anonym.

Fødslen offentliggjorde Ronaldo på sin Facebookside, hvor han anmodede alle om at respektere hans og sønnens ret til privatliv - og i gjorde øvrigt opmærksom på at der ikke ville blive givet informationer omkring moderens identitet.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer