Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






V Corrida Vital - Braga trappeløb til Bom Jesus do Monte

31. oktober finder den femte udgave af Corrida Vital sted. Eventen bliver atter afholdt i Braga.

Læs mere om seværdigheder i Braga 

Som noget nyt i år foregår løbet op ad trapper i stedet for på en mere jævn strækning; racet udfordrer nemlig deltagerne til at løbe 566 trin op til helligdommen Bom Jesus.

Det er NEMUM (Núcleo de Estudantes de Medicina da Universidade do Minho), sammen med byen Braga, ADN (organisation for sportsbegivenheder) og Colegio Teresiano, der står bag eventen.

I forbindelse med løbet, vil der ved Complexo Desportivo da Rodiva være aktiviteter som fitnesshold og hjerte-kar-screeninger mellem klokken 10 og klokken 15.

Og præcis herfra begyndes turen mod helligdommen Bom Jesus do Monte klokken 14:30.

Bom Jesus do Monte 

Trapperne i zig-zag op til Bom Jesus do Monte 

Løbet skydes i gang klokken 15 fra Portico do Bom Jesus, hvor målet derfra ligger 566 trappetrin væk. Det koster 2 euro at deltage, hvoraf 1 euro går til de frivillige brandmænd i Braga.

Hovedformålet med løbet er at skabe opmærksomhed omkring en sund livsstil hos den almene befolkning ved at tilskynde regelmæssig fysisk aktivitet.

De seneste fire udgaver har haft omkring 1700 deltagende, og arrangørerne har oplevet en bemærkelsesværdig positiv reaktion og opbakning fra offentligheden.

Bom Jesus do Monte
Lige uden for byen Braga, ligger Bom Jesus do Monte (Den Gode Jesus af Bjerget). Helligdommen ligger på toppen af et bjerg i Tenoes cirka 116 meter over jorden.

Normalt når man bygningen via kabelbane, bil eller til fods ad trappen.

Der har længe ligget en bygning på bjergskråningen. Faktisk går historien helt tilbage til 1373, hvor er kapel blev opført - dedikeret til det Hellige Kors.

Flyv billigt fra København til Porto - kun 55 km fra Braga 

To gange blev kapellet genopbygget i det 15. og 16 århundrede. I 1629 blev der bygget en pilgrimskirke og seks kapeller til ære for den Gode Jesus.

I det 18. århundrede påbegyndtes byggeriet på den bygning, der står i dag. Det er designet af arkitekten Carlos Amarante. Stedet er et vigtigt stop for pilgrimsrejsende, der følger Den Hellige Vej.

Desuden er det en meget populær turistattraktion, som foruden smuk arkitektur og ro også byder på en fantastisk udsigt ud over Braga.

Kabelbane Bom Jesus do Monte 

Kabelbanen, der gør stop på toppen af bjerget ved Bom Jesus do Monte 

Den Hellige Vej er en række trapper i barokstil, der i zig-zag arbejder sig flere hundrede meter op til toppen af bakken. Trapperne er dedikeret til de fem sanser; syns-, lugte-, høre-, smags- og følesansen.

Specielt i løbet af ugen før påske (Den Hellige Uge/Semana Santa), bliver trapperne vakt til live. Dette sker, når pilgrimme strømmer til, for at kravle op ad trapperne på deres hænder og knæ i bodsøvelse - hvilket de også gør i løbet af pinsen.

Ligegyldigt, hvornår man er i Braga, bør Bom Jesus do Monte opleves! Foruden helligdommen på toppen er der de særegne trapper, smukke haver, skjulte grotter, små kapeller, utallige skulpturer og en absolut fantastisk udsigt. Dette danner alt sammen rammer om en afslappet og historisk dag i det nordportugisiske.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer