Sangria er en meget udbredt sommerdrik i Spanien og Portugal. Lignende drinks findes verden over, men EU fastslog i 2014 at ægte Sangria kommer fra den Iberiske halvø, og at ingen andre lande må kalde disse drinks for Sangria.
Læs mere: Ægte Sangria er fra Spanien og Portugal - fastslår EU
Dog er 'Sangria' et forholdsvist fleksibelt begreb, forstået på den måde, at der er adskillige versioner af drinken.
Basis ingredienserne i en Sangria er kold rødvin, sukker, frugt, isterninger og bobler - det kan enten være i form af sodavand, danskvand eller mousserende vin.
Som oftest er der også tilføjet spiritus til blandingen - det kan være brandy, portvin, Martini eller rom, blandet andet.
Sangria indeholder normalvist mellem 4 og 11 % alkohol - procenten afhænger af, om der tilsættes ekstra spiritus - og hvor meget.

Den klassiske Sangria - lavet på appelsin, æbler og citron
Som oftest er der også tilføjet spiritus til blandingen - det kan være brandy, portvin, Martini eller rom, blandet andet. Sangria indeholder normalvist mellem 4 og 11 % alkohol - procenten afhænger af, om der tilsættes ekstra spiritus - og hvor meget.
Den klassiske Sangria frugtblanding er appelsin, æbler og citroner, men blandinger som jordbær med rarbarber eller æbler og kanel kan også bruges. Faktisk er det efterhånden kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan putte i sin Sangria.
Sangria typer
Som sagt, er der rigtig mange forskellige typer Sangria. Nogle er regionsbestemte, som for eksempel den sydspanske udgave zurra. Denne version er lavet med enten ferskner eller nektariner i stedet for appelsiner, æbler og citroner.
Sangria Blanca er det samme som almindelig Sangria, bortset fra at den er lavet med hvidvin i stedet for rødvin.

Sangria Blanca with a twist - lavet på kiwi og vandmelon
Når der findes så mange forskellige bud på, hvad en Sangria skal indeholde, er det svært at sige, at der er forskel på en portugisisk sangria og en spansk Sangria. Dog indeholder mange af de portugisiske opskrifter både kanel og medrohno brandy i modsætning til de spanske Sangriaer.
Derudover indeholder nogle portugisiske opskrifter også ingredienser som appelsinjuice, Martini og portvin.
Drinken kan også laves som en ’virgin’-udgave - altså uden alkohol. Her skifter man blot vinen ud med druesaft - og tilsætter så danskvand, citronessens og rørsukker. Flere frugter kan naturligvis tilsættes, hvis man ønsker det.
Sådan laver man Sangria
Det gode ved Sangria er, blandt andet, at det faktisk er nemt at lave selv - og drinken er som skabt til sommerfester.
Når man skal lave Sangria, er første skridt at få skåret de udvalgte frugter i skiver eller terninger. Når det er gjort, blandes frugten, vinen og de resterende ingredienser med undtagelse af is og bobler. Blandingen skal derefter have lov at stå på køl minimum en time, men gerne natten over. Lige inden servering tilsættes isen og boblerne.
Ofte, når man bestiller Sangria på barer eller restauranter, kommer det i en enliters kande. Til uformelle arrangementer serveres det ofte i en punchbowl med en stor ske, og en træske, så man også kan fiske frugterne med op.

Sangria Blanca serveret i en punchbowl - perfekt til havefesten
Basisopskriften på en Sangria lyder som følger:
· En flaske god vin (75 cl)
· 2 teskeer rørsukker (brun farin kan også bruges)
· 6 cl spiritus - brandy/portvin/gløgg til rødvin - rom til hvidvin. Martini kan bruges til begge vintyper
· Frugt - kun fantasien sætter grænser for hvor meget og hvilken slags
· Bobler - danskvand, sodavand (helst Sprite eller lignende), mousserende vin kan også bruges
· Isterninger
Gløgg tilfører en rig og fyldig smag til Sangriaen. En god blanding er at tilsætte gløgg, appelsin, lemonade og skåret pære. Pæren vil tilføre noget sødme til drinken.
Tre forskellige slags Sangria - og hvordan man laver dem
Hvis man ikke har mod på, at kaste sig ud i, selv at lave sin Sangria, kan man visse steder, også købe en færdig Sangria-blanding. De rigtige Sangria blandinger kommer dog udelukkende fra Spanien og Portugal. De kan købes enten i store flasker eller i papkartoner.
Hvor kan man få Sangria?
I Spanien og Portugal er Sangria som sagt meget udbredt - og i særdeleshed om sommeren. Befinder man sig i den nordlige del af den Iberiske halvø, er det oftest kun om sommeren, at drikken er til at få. Her er den til gengæld også at få på selv de mindste restauranter.
Hvis man til gengæld befinder sig på solkysten i Spanien eller Algarvekysten i Portugal, fås drikken næsten helårligt.

Sangria kan indeholde mange frugter som her: citron, blåbær, kirsebær, jordbær, appelsiner, citroner og lime.
Det er dog ikke blot fastlandet, der sælger den populære sommerdrik. Sangria fås også på de fleste barer på de spanske øer - blandt andet på Mallorca, Menorca, Ibiza og de Kanariske ø. Drikken kan også fås de fleste steder på Madeira og Azorerne, som hører til Portugal.
En anerledes og sjov måde at servere sin Sangria på - i en vandmelon