I Lagoa på Algarvekysten ligger en smuk strand ved navn Praia de Benagil.
Læs mere om Algarvekysten i Portugal
I Lagoa ligger en række grotter, hvor den mest kendte hedder Benagil grotten - eller på portugisisk Grutas de Benagil.
Det er ikke muligt at komme ned til stranden på traditionel vis - altså at gå derned.
Den nemmeste både at komme ud til Benagil grotten er med båd.
Det er muligt at købe forskellige bådture fra stranden i Benagil, leje en kajak eller at svømme derud.
Sidste mulighed er dog ikke anbefalingsværdigt, med mindre man har erfaring med at svømme i havet.
På grund af den klippede kyst kan det være farligt at svømme - specielt i barskt vejr.
Man kan også komme ud til grotten ved at leje Paddleboards
Hvis man er i Algarve i længere tid, kan man med fordel spørge det sted, man overnatter, om hvornår de kan anbefale, at man tager afsted. Nogle dage er vandet nemlig krystalklart, og de dage er oplevelsen den allersmukkeste.
Bådture fra Praia de Benagil
De fleste bådture tager dig ikke kun ind til de forskellige grotter ved Benagilkysten, men også ud til de mange gyldne klipper udfor kysten. Ofte er vandet virkelig klart, og har en helt fantastisk blå-grøn farve.
Mange af bådturene gør dog ikke fuldt stop i grotten, men runder den blot lige. Hvis man vil have mulighed for at stå af og bruge noget tid i grotten, bør man undersøge, om det kan lade sig gøre ved ønskede bådtur.
De fleste bådture - alt efter, hvor længe de varer og hvor de tager dig hen - koster omkring €17 i lavsæsonen. Prisen kan ske at stige, når man nærmer sig højsæsonen. Det skal også nævnes, at der er forskel på, hvilke både, man kommer med - nogle er katamaraner, andre er ældre fiskebåde. Alt efter, hvad man har af præferencer, bør dette også undersøges inden man booker en tour.
Hvornår bør man besøge Algarve?
Algarve tilbyder et af de bedste klimaer i Portugal - mens Nordportugal har sne og kulde om vinteren, byder Algarvekysten på solskin og varme. Vinteren i Algarve starter omkring juleaften og slutter sidst i marts.
Som udgangspunkt er Algarvekysten en helårsdestination, da sommeren er lang og varm mens vinteren er mild - og kort. Sommer er dog stadig højsæson på Algarvekysten og særdeles populær blandt turister.
Algarvekysten er Portugals svar på solkysten Costa del Sol i Spanien, og har et tilsvarende klima. Dog er Algarve ikke ligeså overrendt af turister, som Costa del Sol er. Dog er flere og flere begyndt at få øjnene op for Algarvekysten.
Smukke optagelser fra klipperne i Benagil i Algarve