D. 23. og 24. januar 2016 er der en stor rejsemesse i Forum i København, som går under navnet ’Ferie i Forum’.
Se også: Køb billet til Ferie i Forum til halv pris via invitationskode.
På Ferie i Forum kan du finde inspiration til din næste rejse. Der er et bredt udvalg af spændende rejser til alverdens destinationer med forskellige rejseformer og ferietyper.
Fællesnævneren er, at der fokus på autentiske, ægte og aktive ferieoplevelser.
Fordelen ved at tage til Ferie i Forum er, at der bliver skabt en personlig relation mellem dig og udstillerne, hvilket giver mulighed for en tæt dialog om lige nøjagtig dine ønsker og behov.
Porto - European Best Destination 2014
Ferie i Bellas nye afløser
Den nye rejsemesse Ferie i Forum er afløser for rejsemessen ’Ferie i Bella’, som har haft besvær med at tiltrække besøgene de seneste år. Det er i takt med, at ’Ferie for Alle’ i Herning er blevet mere og mere succesfuld.
Arrangørerne af ’Ferie i Forum’ er InterTravel, Gouda Rejseforsikring, Billetkontoret og Forum Copenhagen. Brian Holm Otte fra InterTravel er sikker på, at rejsemessen i København bliver en succes, da den arrangeres af folk fra branchen og udstillere og aktiviteter alle er rejserelaterede.
Messen fokuserer på udlandsrejser, da de fleste beslutter, hvor turen skal gå til i sommerferien i de første måneder af året. Brian Holm Otte tilføjer, at konceptet er stramt og udbuddet ikke er for bredt for at sikre at bibeholde publikummets interesse. Derfor er hverken danske destinationer eller camping repræsenteret på rejsemessen ferie i Forum.
Ferie i forum har en vision om at tiltrække et yngre segment, da personlig service og kvalitet også har værdi for unge. Denne gang har rejsemessen har ikke kun fokus på rejser, men også god mad, da mad og rejser er knyttet tæt sammen og derfor skal alle sanser i spil.
Opgør med københavnernes indstilling
Ferie i Bella blev kritiseret for ikke at sælge rejser, men blot udleverer kateloger og slik. Brian Holm Otte forklarer, at det er forskellen på jyder og københavnere. Til rejsemessen i Herning forhandlerne gæsterne sig frem til en god pris og stiller spørgsmålstegn ved prisen, hvorimod københavnerne enten er for fine eller generte til at spørge efter en særpris og rabat.
Denne holdning vil Ferie i Forum gøre op med og sælge flere rejser. Dette stiller krav til udstillerne, der skal komme med gode messetilbud, så det bliver en fordel at tage til messe og købe en rejse.
Messetilbud i Ferie i Forum
2 x entrébilletter til Ferie i Forum
2 x kaffe og chokoladecroissant
(værdi kr. 300,-) kr. 250,-
2 x entrébilletter til Ferie i Forum
1 valgfri bog ”Turen går til”
3 måneders abonnement på pol.dk
(værdi min. kr. 558,-) kr. 275,-
2 x entrébilletter til Ferie i Forum
2 x kaffe og chokoladecroissant
1 valgfri bog ”Turen går til”
3 måneders abonnement på pol.dk
(værdi min. kr. 658) kr. 375,-
Åbningstider Ferie i Forum
Lørdag d. 23. januar kl. 10-17
Søndag d. 24. januar kl. 10-17
Rejsemesser i Danmark 2016
Ferie i Forum: 23.-24. januar i Forum, København. Entré voksne: 100 kr. Studerende: 50 kr. Børn under 15 år: Gratis.
Ferie for alle: 26.-28. februar i MCH Messecenter, Herning. Entré voksne: 100 kr. Børn 5-12: 10 kr. Børn under 5 år: Gratis. Seniorbillet 60+: 50 kr. (kun gyldig fredag)
Rejsemessen for kvalitetsrejser: 22.-23. oktober i Øksnehallen, København. Entré voksne: 100 kr. Børn 2-12 år: 50 kr.
Ny Ryanair rute mellem CPH-Porto 2016
D. 28. marts 2016 byder Ryanair velkommen til sin CPH-Porto rute, hvor det er muligt at få billetterne helt ned til 229 kroner for en envejsbillet. Den nye KBH-Porto rute har afgange tre gange om ugen - mandage, onsdage og fredag. Læs mere om KBH-Porto ruten.