Portugiserne går til valg igen d. 24. januar.
Se også: Resultat af præsidentvalg 2016 i Portugal .
Denne gang er der præsidentvalg, og den afgående præsident af republikken Anibal Cavaco Silva genopstiller ikke, da han har siddet på posten i de maksimale 2 valgperioder.
Kandidater til præsidentvalget 2016
I alt 10 kandidater har samlet underskrifter nok til at blive godkendt.
Storfavorit er Marcelo Rebelo de Sousa fra centre-højre partiet PSD. Den 67-årige jurist og journalist er tidligere formand for partiet PSD (1996-1999) og tidligere borgmester i Cascais.
Marcelo Rebelo de Sousa er medlem af parlamentet for PSD-partiet og har gennem mange år optrådt på TV som kommentator, analytiker eller politiker i et bredt udsnit de politiske diskussionsprogrammer, som portugisisk TV er så fuld af.
Herunder interviewer Cristina Ferreira den sandsynligvis kommende Præsident af Republikken Portugal.
To andre kandidater har en reel chance for at blive valgt, hvis der bliver en anden valgrunde (valgrunde 2).
Maria de Belém Roseira stiller op som uafhængig kandidat, men har tidligere siddet i parlamentet for socialisterne (PS-partiet). Hun var i 1990’erne Sundhedsminister og senere Ligestillingsminister. Maria de Belém er fra Porto, 67 år og uddannet jurist fra Coimbra Universitetet.
António Sampaio da Nóvoa er professor i psykologi. Den uafhængige kandidat er 62 år og rektor på Universitetet i Lissabon (Universidade de Lisboa), som er Portugals største.
Hertil kommer følgende kandidater til præsidentposten med minimale chancer for at blive valgt ensige gå videre til en eventuel valgrunde-2 den 14. februar:
- Maris Matias fra partiet BE
- Edgar Silva, fra Komministerne PCP
- Paulo de Morais, uafhængig kandidat
- Henrique José de Sousa Neto, uafhængig kandidat
- Vitorino Silva, uafhængig kandidat
- Jorge Sequeira, uafhængig kandidat
- Cândido Ferreira, uafhængig kandidat
Fakta om Portugals præsident
Portugals præsident har sin egen stab og en begrænset formel magt.
Han kan forsinke beslutninger, som bliver taget i det 230 medlemmer store parlament i Lissabon, hvorfra Portugal regeres. En ‘forsinkelse’ kan ske ved at præsidenten ved dekret sender en beslutning tilbage til parlamentet til genovervejelse – eller eventuelt til forfatningsdomstolen.
I realiteten er der således mulighed for at præsidenten efter nærmere regler ‘sparker et forslag til hjørne’, men forhindre en beslutning kan præsidenten ikke. Det kan forfatningsdomstolen i Portugal derimod, og den er uafhængig af såvel præsident som parlament.
Udover at tage imod fremmede landes statsoverhoveder og selv ganske hyppigt tage på statsbesøg i udlandet, er Portugals præsident formelt set øverstbefalende for Portugals væbnede styrker. I realiteten er denne opgave i forsvaret (i fredstid) én af de mindste.
Den største opgave for Portugals præsident er at være den samlende figur for det portugisiske folk – lidt i stil med kongehusene i Skandinavien og i England, men til forskel fra konger og dronninger har præsidenten i Portugal lov til og forventes at udtale sig om politiske emner, hvis han ønsker det. Desuden er Portugals Præsident så at sige altid på arbejde - i modsætning til specielt de skandinaviske kongehuse, som ikke har ret mange pligter.
Portugals præsident tager meget sjældent standpunkter, som er kontroversielle, men kan dog ind imellem ende som ‘opmand’, når de to fløje i portugisisk politik er næsten lige store.
Typisk kommer præsidenten fra ét af de store partier; dvs. enten fra centrum-venstre eller fra centre-højre i portugisisk politik. Det er således utænkeligt i Portugal at få valgt et medlem fra et politisk yderligtgående parti til den høje post; som det var tilfældet med valget af Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti til Formand For Folketinget i Danmark.
Man skal være mindst 35 år og født i Portugal for at kunne stille op til at blive præsident. Hvis ingen kandidater får mindst 50% af stemmerne i første runde, afholdes en valgrunde mere mellem de to kandidater fra første valgrunde med de højeste stemmetal. En valgperiode løber over 5 år.
