Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Apollo tilbyder nu rejser til Portugal

Fra sommeren 2016 kan danske feriegæster nu også komme med Apollo Rejser til Algarvekysten i Portugal.

De nye destinationer blev offentliggjort sammen med to andre solskinsdestinationer; Punta Umbria i Spanien og *** i Kroatien.

For hvert år bliver der tilføjet flere og flere destinationer hos rejseselskaberne; de fleste inkluderer solskin, skønne sandstrande og fantastisk gastronomi.

Her er Algarvekysten bestemt ingen undtagelse; området er kendt for at have nogle af Europas allerbedste strande, samt for de mange solskinstimer.

Algarvekysten tilbyder den perfekte blanding af et mildt klima, der byder på både muligheder for at slappe helt af, være aktiv og smage en masse dejlig, lokal mad.

Algarvekysten har en utrolig skøn natur med både strande, klipper og det azurblå hav.

Portimao Algarve 

Den portugisiske solkyst kan bryste sig af gennemsnitligt 2800 solskinstimer om året; selv i vintermånederne, hvor Danmark er koldt, trist og gråt, er Algarve solrigt og lunt - ofte med blå himmel og minimum 6 solskinstimer dagligt (december og Januar). Faktisk er sommer næsten en helårlig sæson på Algarvekysten. I gennemsnit er der på Algarvekysten kun 56 dage med nedbør årligt.

Læs mere om Algarve - mere end et moderne ferieparadis

8 forskellige hoteller er der at vælge i mellem, når man booker en rejse hos Apollo til Algarve. Hotellerne ligger i henholdsvis Albufeira og Portimao, og er en god blanding af 2-, 3-, 4-, og 5-stjernede hoteller. Dermed burde der være hoteller for enhver smag og pengepung.

Alle Apollo hotellerne i Algarve har dog det til fælles, at ingen af dem ligger mere end 500 meter fra en strand. Desuden har alle otte hoteller en pool.

For godt et år siden blev Apollo og Falk Laurits Rejser sat til salg. Det skulle kun tage et lille halvt års tid, før selskaberne atter blev opkøbt; den tyske REWE gruppe slog til. REWE gruppen ejer både DER rejse-gruppen og ADAC Reisen på det tyske marked.

Dog er den tyske virksomhed nok mest kendt for sin indflydelse inden for detailhandel; de ejer nemlig både supermarkederne REWE og Penny/Penny-Market. REWE Group er den næststørste supermarkedskæde i Tyskland - kun overgået af EDEKA.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer