Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






AaB sælger Lukas Spalvis til Sporting Lissabon fra sommeren 2016

Rygterne om et Lukas Spalvis salg til Sporting Lissabon er nu blevet bekræftet af AaB i en pressemeddelelse!

Litaueren, der aktuelt er topscorer i Superligaen, blev for nogle uger siden spottet i en Lufthavn i Frankfurt, hvor han ventede på et fly til Lissabon.

Forinden havde Lukas Spalvis’ agent røbet, at Sporting Lissabon havde budt på AaB-spilleren, og derfor blussede rygterne om et skift fra AaB til Sporting Lissabon op!

Nu er rygtet blevet en realitet! Spalvis skal sælges til Sporting Lissabon og tiltræder i sommeren 2016.

Lukas ’Zweimal’ får flotte ord med på vejen af AaBs sportsdirektør Allan Gaarde.   

Lukas Spalvis 

Gaarde udtaler, at klubben er stolte af at sælge Spalvis til en klub, som den portugisiske storklub Sporting Clube de Portugal. 

Han fremhæver også, at Spalvis har gennemgået en stormfuld udvikling, er en notorisk målscorer, klog og arbejdsom fodboldspiller, og det har været imponerende at følge hans tilbagevenden efter korsbåndskagen i august 2014.

Endvidere påpeger Gaarde, at det er bemærkelsesværdigt, hvor forskellige hans mål er - de kan både være med venstre ben, højre ben eller hovedet, hvilket gjorde ham ustoppelig seneste efterår.

Salg af Lukas Spalvis - AaB sælger Spalvis
Lukas Zweimal tiltræder i Sporting Lissabon d. 1. juli 2016, således at AaB får glæde af ham 4 måneder endnu. Klubben glæder sig til at drage fordel af hans færdigheder de næste 4 måneder - og det samme gør fansene!

Mange har kommenteret pressemeddelelsen med lykønskede ord og glæde over, han fortsætter sæsonen ud. Lukas Spalvis er noteret for 50 officielle kampe og 26 mål for AaB.

Lukas Spalvis har udtalt ”Jeg havde andre muligheder, men Sporting Lissabon er umiddelbart drømmeklubben. Mange ved, jeg trives i AaB og derfor skulle der også noget særligt til at lokke mig væk. Jeg glæder mig til at tørne ud for Sporting Clube de Portugal.”

Lukas Zweimal tilføjer, at AaB og klubbens trænere har stor andel i hans udvikling, og han derfor har interesse i at præstere optimalt og slutte ordentligt af.

På nuværende tidspunkt ligger AaB på en anden plads i Alka Superliga og har en kvartfinale i pokalturneringen i vente samt mange andre spændende opgaver, som AaB-spilleren ser frem til.

Mandag d. 15. februar rejser AaB på træningslejr i Tyrkiet, hvor Zweimal ligeledes deltager.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer