Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Video: Ung dansk YouTube-blogger anmelder Portugal og portugisere

Danske Victoria Flamels YouTube video om Portugal blev publiceret i november 2015, men fik pludselig for alvor viral omtale via sociale medier i februar 2016.

Victoria Flamel er fra Danmark. Hun er blogger og youtuber - på nuværende tidspunkt har hun knap 70.000 subscribers på sin youtube-profil, hvor hun lægger videoer ud for at få folk til at grine.

Hun har besøgt og researchet en række forskellige lande og herefter udarbejdet videoer, hvor hun giver facts om det pågældende land, fortæller hvad hun har bidt mærke i og giver en anmeldelse af landet.

Hvordan får man omtale på 'bare' at fortælle om forskellige lande? Hun formår at gøre det sjovt at lytte med og har en stor bunke selvironi!

Victoria Flamel taler på engelsk og opnår dermed et væsentligt større publikum på YouTube. Videoen om Portugal hedder "Portugal and the Portuguese" og er i skrivende stund set knap 250.000 gange efter denne uges massive virale omtale.

Foruden Portugal har hun bedømt landene: Skotland, England, Holland, Finland, Grækenland, Sydkorea, Frankrig, Litauen, Kroatien, Tyrkiet, Slovakiet, Argentina, Ungarn, Mexico, Letland, Serbien, Bulgarien, Slovenien, Romanien, Fillippinerne og Tjekkiet. 

Omtale i portugisiske medier
I denne uge blev Victoria Flamel og hendes Portugal-video omtalt i den store portugisiske netavis Observador, som er stolte af at få rosende ord fra en dansk turist. I artiklen "Video: Hvad en dansk turist bedst kan lide ved Portugal" påpeger Observador bl.a. Victoria Flamels udtalelse om, at portugiserne undervurderer både sit land og dem selv, hvilket de ikke har nogen grund til - for begge dele er fantastiske!

Nedenfor ses Victoria Flamels video om Portugal og portugisere, hvor hun blandt andet nævner jordskælvet i 1755, Vasa da Gama broen, portugisernes surfer paradis, Cristiano Ronaldo, portugiseres forkærlighed for fisk, solen som altid skinner og ikke mindst det venlige folkefærd.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer