Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Lissabon-Portela lufthavn skifter navn til Lissabon Humberto Delgado Lufthavn

Lissabons Lufthavn (IATA code LIS) får nyt navn.

Fra og med den 15. maj 2016 vil det officielle navn for Lisbon Airport blive til Lisbon Humberto Delgado Airport.

Se også: Billig billeje i Lissabon Lufthavn 

Navneskiftet sker for at ære den portugisiske general og politiker Humberto Delgado (1906-1965).

Beslutningen blev annonceret ved en pressekonference den 11. februar 2016; to dage før det 51. årsdag for Humberto Delgado’s likvidering af Salazar-regimets hemmelige politi den 13. februar 1965.

Udforsk historien om Humberto Delgado på BBC

 



Herover flot solskin ved indflyvning og morgen-landing i Lisssabon Lufthavn

Forslag fra Lissabons bystyre
Navneforandringen, som formelt vil slette ‘Portela’, blev foreslået allerede i februar 2015 under daværende borgmester i Lisboa Antonio Costa, som siden er blevet Portugals premierminister.

Portela er området i Lissabon, hvor lufthavnen ligger. Ret beset hedder området Portela de Sacavém, men alle taxi-chauffører vil omtale lufthavnen som Portela.

Humberto Delgado er kendt i Portugal som den ‘frygtløse general’, som ikke var bange for at tale diktator Salazar imod. Humberto Delgado stillede op til presidentposten i Portugal i 1958, men måtte senere flygte til udlandet.

Det var på grænsen mellem Spanien og Portugal at det hemmelige portugisiske politi PIDE fandt Delgado og likviderede en mulig modstander til Salazar kun 3 år før Salazar på grund af sygdom tabte magten i Portugal. Der skulle dog gå yderligere 5 år under Marcelo Caetano, før Portugal i 1974 blev demokratisk.

Fly-pionér – og TAP grundlægger
Med til at gøre navnet Humberto Delgado særdeles relevant for Lissabon Lufthavn er det faktum at Delgado var én af de bærende kræfter for Portugals civile luftfart og ikke mindst for at etablere Transportes Aéreos de Portugal – TAP, som er Portugals nationale flyselskab.

Portela navnet vil formodentlig hænge ved blandt lisboetterne mange år endnu. For turister i Lissabon er det i øvrigt kun nødvendigt at sige ‘aeroporto por favor’ til taxichaufføren – der findes nemlig kun én lufthavn i Lissabon.

Lissabon Lufthavn 
Lissabon Lufthavn ligger ca. 6,5 km nord for den centrale del af det gamle Lissabon (Baixa-området).

Fra Lisbon Airport er der særdeles gode flyforbindelser til de fleste hovedstæder i Europa og desuden til en lang række storbyer i Brasilien og Afrika.

Lissabon Lufthavn rundede i år 2015 hele 20 millioner passagerer – ca. 10% flere end i 2014. Dermed overhalede Lissabon Lufthavn den italienske Milano Malpensa Lufthavn i størrelse målt på antal passagerer.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer