Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Kør-Selv-Ferie Portugal - Risskov Rejser, FDM-Travel Bilferie, Hideaways med flere

Turen til Portugal fra Danmark kan gøres på 3-5 dage afhængig af, hvor mange chauffører, man har med på turen.

Afstanden fra den danske grænse (Tyskland/Flensborg) til Lissabon er ca. 2800 km.

Se også: Billig billeje fra Flensborg i Tyskland.

Hvor lang tid tager turen til Portugal i bil?
Den korteste rute (den hurtigste rute til Portugal) går gennem Tyskland-Belgien-Frankrig-Spanien til Portugal og vil med normal trafik indeholde mellem 30 og 40 timers kørsel.

Er man heldig at ramme omfartsvejene i de store byer Hamborg, Paris og Bordeaux på de rigtige tidspunkter kan man af og til knibe sig ned på en 28-32 timers køretur.

 


Herover guide til brug af elektronik og gadgets på ferieturen i bil sydpå.

Danmark-Portugal kør-selv turen vil dog i de fleste tilfælde løbe over 35 timers effektiv køretid (+stop) og også i mange tilfælde op mod eller over 40 timer (+stop) som følge af vejarbejde, kødannelse ved ulykker og lignende.

Ruten gennem Belgien er ikke nødvendigvis altid den hurtigste, men til gengæld den korteste. Man kan alternativt vælge at køre af E45/A7 samt A5 fra den dansk-tyske grænse via Frankfurt over Mulhouse i Frankrig. Ofte er det hurtigere at tilbagelægge lange strækninger i Tyskland, og med begrænset trafik i en kraftigt motoriseret bil, kan man spare tid.

Rejse-selskaber med speciale i kør-selv-ferie til Portugal
Portugal er måske ikke den typiske bilferie-destination for danske turister, men sætter man tid af til nogen interessante stop (eksempelvis i Mulhouse og/eller Bordeaux) føles de mange kilometre ikke overvældende.

Har man god tid kan man køre over Schweiz hjem (40 CHF/ca. 40 euro i samlet motorvejsafgift i Schweiz), og Den Franske Riviera og Milano i Italien er heller ikke uden for rækkevidde.

Vil man til Portugal på kør-selv-bilferie, kan man sagtens planlægge turen selv. En anden mulighed er at alliere sig med FDM-Travel, Hideaways eller Risskov Bilferie/Risskov Rejser, som hjælper med at planlægge bilferie/kør-selv-ferie i udlandet.

Bilferie er i høj grad et spørgsmål om at booke hotel eller måske plads på en campingplads. Hos eksempelvis Risskov Bilferie gøres der meget ud af at råde kunderne til de bedst mulige ophold på hoteller i Europa. Man skal dog være opmærksom på at aflysning af hotelophold med kort varsel som regel ikke er muligt.

FDM-Travel og Hideaways er to andre rejseudbydere, som tilbyder kør-selv-bilferie kunder at booke hotelophold på turen.

Om Risskov Bilferie - et selvstændigt dansk bilferie-bureau i Schweiz
Den selvstændige virksomhed Risskov Bilferie har eksisteret siden 2007. I starten var Risskov Bilferie en del af rejse-gruppen Risskov Travel Partner.

I 2010 blev Risskov Bilferie udskilt i et seperat selskab, og hovedkontoret blev flyttet til Schweiz. Risskov Bilferie arrangerer kør-selv-bilferie for kunder i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Schweiz. Der er ifølge Risskov Bilferie en medarbejderstab på 50 ansatte i Schweiz.

Om FDM-Travel - mange kør-selv-rejser til USA
Rejse-arrangøren FDM Travel er ejet af De Forenede Danske Motorejere (FDM), som er en bilejerorganisation.

FDM-Travel tilbyder mange former for rejser, og ikke kun for medlemmer. I Sydeuropa er FDM-Rejser mest aktive i Frankrig, Italien, Kroatien og Spanien.

Om Hideaways - bilrundrejser
Rejseselskabet Hideaways har fokus på bilferie i Italien, Spanien og Portugal.

Hideaways markedsfører bilrundrejser på destinationer som Madeira (Portugal), Provence (Frankrig), Umbrien, Sicilien, Toscana (kør-selv-ferie Italien) og Andalusien (Spanien). Der indgår eventuelt billeje i ferierejsen.

Af øvrige danske rejseselskaber med speciale i bilferie kan nævnes Dansk Bilferie, FriFerie, HappyDays, In-Italia, DTF-Travel, Travelbird (hollandsk med dansk hjemmeside) og Hansen Rejser.



Kommentarer

 

Gitte Jespersen siger:

Hej, vi kører langsomt fra Tavira, Algarve mod Aarhus midt i juni. Er der nogen der har gode oplevelser/byer/områder i Nordportugal, gerne indlands langs den spanske grænse?

21 May 2016 11:20 AM