Web Summit i Lissabon er i fuld gang – i år med næsten 70.000 tech-interesserede deltagere fra hele verden – helt konkret 159 lande.
Det er tredje år i træk at Web Summit afholdes i FIL-messehallerne i Lissabon, og dermed udløber den første 3-årige kontrakt med bystyret i Lissabon.
Selskabet bag Web Summit har imidlertid meldt ud at man er blevet enige om at afholde Web Summit i Lissabon de næste 10 år!
På et tidspunkt gik der ellers rygter om at Web Summit eventet potentielt ville flytte til enten Valencia, Bilbao eller Madrid. Særligt Valencia var fremme i skoene og meldte offentligt ud at byen havde budt ikke mindre end 170 millioner Euro for at blive vært for eventet de kommende 10 år.
Hvad kan man opleve på Web Summit?
Man kan deltage i 24 forskellige mini-konferencer med forskellige IT-relaterede emner – krydret med masser af start-up stande og pitches samt møder med investorer.
Der er således noget for enhver smag uanset om man er interesseret i selvkørende biler, robotteknologi, online markedsføring, krypto-valuta eller lignende tech-emner.
Der forventes deltagelse af 1500 investorer, 1800 startups, 1200 talere og 2600 journalister.
Blandt hovedtalerne på åbningsaftenen var “skaber af internettet” Tim Berners-Lee, Apples Lisa Jackson og påny Generalsekretær for FN, António Guterres.

Danske virksomheder og danskere på Web Summit
Den danske EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager deltager igen i år - denne gang med eget indlæg “Building a fairer digital economy” og efterfølgende pressekonference, hvor Margrethe Vestager særligt slog endnu et slag for “Digital Citizen Rights”.
CNN’s rapporter startede med at spørge hvordan Margrethe Vestager følte sig modtaget på Web Summit i år efter de mange store bøder, der er udstedt siden sidste år. Margrethe svarede med et smil at velkomsten var “varm” – hvorefter Vestager blev bombarderet med spørgsmål om Digital Citizen Rights, Digital Privacy, Digital Tax, status på Google undersøgelser mv.
Fra Danmark deltager en række virksomheder med stande på Web Summit – for eksempel:
- Falcon.io
- Password Crypt
- Uizard Technologies
- DecideAct
- Inniti
- BIX Ledger
- Fiasgo
- Trust Prize
- BotSupply
- Crably
- Subit ApS
- ItsMyCargo
- intellify
- Ducksuite
- Flyhjælp
- Hafnium Labs
- Coinify
- Subaio
- Follow Your Colours
- Teamwork Family
- VentureFusion
- Lentii
- Storytel
Danmark er heller ikke i år repræsenteret med en decideret lande-stand på messen som en del øvrige lande er – f.eks. Japan, Frankrig, Cypern, Polen, Portugal, Spanien og Sverige.
Danmarks Tech-Ambassadør Casper Klynge deltager i en paneldebat på Web Summit med emnet “Has Silicon Valley had its day”.
Relaterede artikler:
Portugal Resident: Web Summit sees Lisbon’s silly prices get even sillier
beta-i.pt: Hacking The Summit – How To Make The Most Of The Event
Irish Times:
Profits surge at company behind Web Summit after Lisbon move
Web Summit to stay in Lisbon until 2028 as part of new €110m deal