Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Online spil-industrien i spændende vækst i Portugal

I årene op til finanskrisen så det lyst ud for den portugisiske gaming-industri.

Portugal var langt fra et førende marked for computer og konsolspiludvikling, men landet var ved at komme godt med, og markedet for online spil og spiludvikling var steget stille og roligt fra en spæd start i 80erne op gennem 90erne og 00erne.

Så ramte finanskrisen i 2009, og ligesom de fleste andre industrier blev usikkerheden langt større for den portugisiske spilindustri.

Flere af Portugals største spiludviklingsstudier lukkede. Men ser man tilbage på finanskrisens effekt på spilindustrien i dag ser det hele måske ikke så sort ud alligevel. 

Faktisk kan finanskrisen nærmest betragtes som en katalysator for Portugals florerende indie spilindustri.


Spilbranchen er et af de største vækstområder
I dag er Portugals gamingindustri nemlig rigtig godt på vej igen, og ser man tilbage på det seneste årti står det nu klart, at spilbranchen har klaret sig ganske godt igennem Portugals hårde økonomiske krise. Sammen med turisme er spilsektoren et af Portugals største vækstområder. Faktisk var der allerede sunde tegn på vej i 2010, hvor spiludvikleren Miniclip bestemte sig for at åbne en afdeling i hovedstaden Lissabon.

Firmaet Miniclip blev lanceret i 2001 og viste sig hurtigt at have ramt plet med sin kæmpestore og varierede samling af små og hurtige onlinespil – for eksempel vandt det internettets Webby Awards People's Choice-kategori tre gange i træk fra 2005 til 2007.

Firmaet kom også solidt med i mobilapp-bølgen og på de sociale medier med spil som '8 Ball pool', der er et af de mest spillede spil på Facebook. Det var blandt andet sådanne platforme, den portugisiske afdeling blev sat i sving med. Lissabonkontoret skulle nemlig være hovedkontor for Miniclips spiludvikling.

En spændende udvikling i Portugal
Miniclip er nu langt fra den eneste successfulde spilgigant i Portugal, for i dag findes der over 100 computerspilsudviklere i Portugal.

Det har banet vejen for flere online spilleportaler, der har ændret den måde vi spiller på. Udviklingen har især været tydeligt på online platforme som online kasinoer. Siden online gambling blev legaliseret i 2016 er bettingbranchen eksploderet ikke bare i interessen for at spille spillene, men også udviklingen af teknologien.

I dag kan man for eksempel spille live blackjack, roulette eller nogen af de andre spil, man kender fra de rigtige kasinoer online. Med live streaming har det gjort oplevelsen så autentisk at flere folk nu spiller online. Det er også en af grundende til at industrien i Portugal klarer sig så fremragende, at den samlet indtægt i Portugal var på €54 millioner i 2017 og €73 millioner i 2018. Dette har givet udviklerne blod på tanden.


Nyt og gammelt talent vender tilbage
Da den økonomiske krise ramte, blev mange af Portugals spiludviklere nødt til at skifte branche til anden IT-udvikling eller til at flytte udenlands til lande som Storbritannien, Tyskland og Finland.

Til gengæld gav lukningen af mange store studioer også plads til mindre, friskere selvstændige studioer. Her mødtes etablerede og erfarne spiludviklere, der stadig havde mod på branchen, med unge entusiastiske udviklere og gamingildsjæle, der var klar til at sponsorere nye projekter. Resultatet blev en kreativ og kvalitetsdrevet 'indie'-industri ('independent', eller selvstændig), der trives den dag i dag, og en gamingsektor, der bliver mere og mere værd år for år.

Takket være denne bølge og Portugals fokus på vækst siden 2015 er branchen efterhånden igen så lovende, at flere og flere af Portugals udviklere vender hjem igen med god erfaring fra udlandet – og ikke mindst fra mange af verdens største computerspilsvirksomheder.

Resultatet er spændende nye virksomheder og spil, der for eksempel ender som finalister i den store Nordic Game Discovery Contest.

Nordic Game Conference, der står bag og er en af Europas førende gamingkonferencer, holdt i øvrigt også deres GameDev camp i Lissabon for tredje år i træk i oktober. Fremtiden ser lys ud igen.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer