Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Film om portugisisk kultur på CPH:DOX - Discount Code 20%

Dokumentarfestivalen CPH:DOX afholdes fra 15. - 26. marts 2023 over hele København.

I år kan Portugalnyts læsere købe billetter med 20% rabatkode (CPH:DOX Discount Code).

Netop i 2023 har CPH:DOX særligt én film på programmet, som er relevant for jer, der interesserer sig for portugisisk kultur.

Portugisisk film på CPH:DOX 2023 - Where is This Street? or With No Before and After
Where is This Street? or With No Before and After (Onde Fica Esta Rua? ou Sem Antes Nem Depois) er en elegant kortlægning af Lissabons labyrintiske gader, hvor fiktive situationer udspiller sig side om side med virkelighedens teater i det sommervarme byrum. João Pedro Rodrigues og João Rui Guerra da Mata er tilbage.

Som et improviseret stykke jazzmusik fra 60’erne bevæger denne umiddelbart enkle, men gådefulde  sommerfilm sig gennem Lissabons smalle gader og grønne parker til sit helt eget beat.

I deres egensindige kortlægning af den smukke, portugisiske hovedstad lader instruktørparret João Pedro Rodrigues og João Rui Guerra da Mata små, fiktive situationer skyde sig ind i det virkelige byrum, som de kan se fra vinduet i deres fælles hjem.

De samme gader, som i 1963 lagde scene til Paolo Rochas moderne klassiker ‘The Green Years’ – en ikonisk film med kultstatus for flere generationer af cineaster.

Med en nærmest geometrisk sirlighed i kompositionerne er det en elegant, cinematisk oplevelse, der inviterer én til at sende tankerne på eventyr.

Læs mere om filmen her: https://cphdox.dk/da/film/where-is-this-street-or-with-no-before-and-after-da/

Filmen kan ses 17. marts 2023 i Dagmar Teatret og 25. marts 2023 i Cinemateket.

Rabatkode til Portugalnyts læsere
Spar 20% ved bestilling af billet på CPH:DOX med følgende Discount Code: DOX23 (Klik "Have a discount code?" ved billetbestilling på cphdox.dk - denne rabatkode gælder i øvrigt til alle film på CPH:DOX 2023)



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer