Den nylige stresstest af de største europæiske banker viste som ventet at et antal spanske banker ikke er særligt velpolstrede.
Til gengæld bestod alle de 4 ‘medvikende’ største portugisiske banker testen; dvs. CGD, BCP, BES+ESFG og BPI.
Tilsammen sidder de 4 på omkring 74% af bank-markedet i Portugal.
Den store Santander Totta bank med 8,5% af markedet deltog i testen via sit spanske hovedkontor og klarede sig ligeledes igennem uden bemærkninger.
Moody’s nedgraderer portugisiske banker
På trods af at helbreds-attesten på de største banker i Portugal således synes i orden, valgte kreditvurderingsvirksomheden Moody’s den 15. juli 2011 at nedgradere 7 Portugal-bankers såkaldte ‘credit rating’.
Denne nedgradering gør det alt andet lige dyrere for bankerne at låne penge hos andre banker.
Nedgraderingen omfatter:
- Caixa Geral de Depositos (CGD) - long-and short-term senior unsecured debt + deposit ratings var downgraded til Ba1/Not-Prime fra Baa1/Prime-2
- Banco Espirito Santo (BES): downgraded til Ba1/Not Prime fra Baa2/Prime-2
- Espirito Santo Financial Group (ESFG): downgraded til Ba2/Not Prime fra Baa1/Prime-2
- Banco Comercial Portugues (BCP): downgraded til Ba1/Not Prime fra Baa3/Prime-3
- Banco BPI (BPI): downgraded til Baa3/Prime-3 from Baa2/Prime-2
- Banco Santander Totta (BST): downgraded til Baa1/Prime-2 fra A3/Prime-2; BST's standalone BFSR downgraded til D+/Baa3 fra C-/Baa2.
- Caixa Economica Montepio Geral (Montepio): downgraded til Ba2/Not Prime fra Ba1/Not Prime
Den spansk-ejede Santander Totta bank er således ifølge Moodys den bedst vurderede med Banco BPI på andenpladsen blandt de største portugisiske banker.
EU’s stresstest af banker juli 2011 – resultat
Otte større europæiske banker er ifølge EU’s stresstest af banker i behov for ekstra kapital-indskud.
Det drejer sig om følgende banker:
Spanien:
- Banco Pastor
- Caja de Ahorres del Mediterraneo
- Banco Grupo Caja3
- CatalunyaCaixa
- Unnim
Grækenland:
- EFG Eurobank Ergasias
- Agricultural Bank of Greece
Østrig:
- Österreichische Volksbanken
Det skal bemærkes at to portugisiske banker frivilligt uden for testen planlægger at øge deres kapital.
Din vurdering:
Casa da Música er beliggende i Portugals næststørste by Porto.
Det futuristiske musikhus blev indviet i år 2005 og er det kendteste moderne bygningsværk i Porto.
Casa da Música ligger I ‘Boavista-rundkørslen’ i den nordvestlige del af Porto Centrum. Området kaldes også for Praça Mouzinho de Albuquerque.
Casa da Música sommer 2011
I sommeren 2011 er der små og store koncerter på programmet inden for et bredt udvalg af stilarter.
Sommerkoncerterne i og uden for på pladsen (udendørs-scene) foran Casa da Música i Porto omfatter blandt andet følgende juli 2011 koncerter:
- Um DJ na Orquestra – DJ Mason Bates og Orquestra Sinfónica.
15 Juli kl. 21.00 i Sala Suggia, Casa da Musica
Entré: €10
- DJ Bates / Massonic DJ Set
15. Juli kl. 22.30 på Super Bock Scenen (udendørs)
Entré: Gratis
- Cristina Branco
16. Juli kl. 22.00 i Sala Suggia, Casa da Música
Entré: €15
- Frankie Chaves
16. Juli kl. 22.30 på Super Bock Scenen (udendørs)
Entré: Gratis
- Maria Rita
18. Juli kl. 22.00 i Sala Suggia, Casa da Música
Entré: €35
- Alpha Blondy – reggae
19. Juli kl. 22.00 i Sala Suggia, Casa da Música
Entré: €10
- Orquestra de Baixos e Guitarres Eléctricas
20. Juli kl. 22.30 på Esplanaden foran Portos musikhus
Gratis
- Festival Ollin Kan med bl.a. skandinaviske musikere
22. Juli fra kl. 22.00
23. Juli fra kl. 22.00
24. Juli fra kl. 22.00
De tre koncerter er arrangeret af Clubbing Optimus og finder sted på flere scener
Entré: €10
- Digitópia Collective
27. Juli fra kl. 22.30 på Esplanaden foran Portos musikhus
Gratis
- Gruppen Couple Coffee
28. Juli fra kl. 22.30 på Esplanaden foran Portos musikhus
Gratris
- DJ Vicente Abreu med ‘single-plader’
29. juli fra kl. 22.30 på pladsen foran Musikhuset i Porto
Gratis
- Mød ‘Bandas Filarmónica’ – flere orkestre giver koncert
30. juli kl. 17.00-22.00 på Esplanade-pladsen foran musikhuset i Porto
31. juli kl. 17.00-22.00 på Esplanade-pladsen foran musikhuset i Porto
Gratis
- AUGUST program i Casa da Musica i Porto
- SEPTEMBER program i Casa da Musica i Porto
Herunder Youtube-video med billeder af Casa da Musica:
Din vurdering:
Gå direkte til:
Resultater af kampe i CL gruppespillet 2011-2012
FC København møder enten Tallin fra Estland eller Shamrock fra Irland i tredje kvalifikationsrunde til Champions League turneringen.
De øvrige resultater af lodtrækning til Champions League kampe i indledende runde blandt de stærkeste hold blev:
- Standard Liége-Zürick
- Twente-Vaslui (Rumænien)
- Benfica-Trabzonspor (Tyrkiet)
- Dynamo Kiev-Rubin
- OB-Panathinaikos
Alle kampe spilles den 26/27 juli med returkampe 2/3 august.
Se det samlede resultat af Champions League 2011-2012 lodtrækningen på UEFA hjemmesiden.
Europa League lodtrækning til kvalifikationen
I Europa League turneringen møder portugisiske Vitória SC fra Guimarães enten FC Midtjylland eller The New Saints fra Wales.
Brøndby møder Ried fra Østrig.
Se det samlede resultat af lodtrækning til Europa League kvalifikationen.
Din vurdering:
Den årlige gratis måned for kørsel på 25. Abril broen over Tejo floden bliver annuleret i sommeren 2011.
Traditionelt har det i feriemåneden August været afgiftsfrit at krydse den ældste af Lissabons to broer til det sydlige Portugal.
Se mere om Ponte 25 de Abril.
Ordningen er især et gode for ferietrafikanter på vej til Algarvekysten, som i august 2011 må finde sig i at skulle af med €1,45 i broafgift.
På 25. Abril broen betaler man dog kun broafgift i den ene retning på tilbagevejen mod Lissabon.
Skattestigninger i 2011 – særskatter til at stabiliserer Portugal
Finansminister Vitor Gaspar præsenterede torsdag eftermiddag den 14. juli 2011 en vigtig del af regeringens plan for at inddæmme Portugals gældsproblemer.
I 2011 vil der blive udskrevet ekstra skatter på omkring 3,5% af indkomster over minimumslønnen på 475 euro.
Skatten gælder for alle typer person-indtægter (indtægter underlagt indkomstskat IRS) herunder pensioner og indtægter for selvstændigt erhvervsdrivende.
Den ekstra skat gælder for 2011 indtil 23. december og ventes at indbringe omkring 1 milliard euro i ekstra indtægter.
Vitor Gaspar udtalte at ordningen har til formål at give Portugal økonomisk råderum og reducere budgetunderskuddet indtil virkninger af besparelser på statens budget slår igennem.
Din vurdering:
Finansministeriets nye leder Vitor Gaspar er klar med indkomst-skattestigninger til portugiserne.
Planen præsenteres torsdag den 14. juli 2011 og indeholder en stigning på mellem 2,5% og 3,5% (procent-point) på alle indkomster.
Detaljer offentliggøres sent torsdag.
Der er dog et bundfradrag i forhold til skattestigningen på et beløb svarende til mindstelønnen i Portugal.
Se også: Skattesatser i Portugal (før stigninger)
Finansminister Vitor Gaspar
Den nye finansminister er uddannet økonom fra Universidade Católica i Lissabon og senere doktor i økonomi fra Universidade Novo de Lisboa.
Vitor Gaspar betragtes som ‘uafhængig’ i partimæssig sammenhæng, men hælder dog til den såkaldte monetaristiske fløj af økonomer, der tæller notabiliteter som nobelsprisvinder Milton Friedman (1912-2006), også benævnt som monetarismens fader.
Monetaristerne blandt økonomer tror på at staten skal balancere indtægter og udgifter og i øvrigt ikke blande sig så meget udover at styre udbuddet af penge for på den måde at holde inflationen i ave.
Vitor Gaspar betragtes som monetarist, omend i en mildere udgave end eksempelvis den engelske finansminister George Osborne, der er stærkt monetaristisk orienteret.
Den nye finansminister i Portugal kender også den totalt modsatte del af den økonomiske teori. Som ung var Gaspar meget optaget af Karl Marx og læste som 17-årig ‘Das Kapital’.
Den 50-årige Vitor Gaspar har tidligere været rådgiver for EU i forbindelse med gennemførelse af den monetære union euro’en. Han har også rådgivet den portugisiske nationalbank, undervist og desuden skrevet en del artikler til internationale økonomiske tidsskrifter.
Se også: De nye ministre i Portugal – Passos-Coelho regeringen 2011.
Din vurdering:
Byen Obidos tager gæsterne til sommerens Middelaldermarked med tlibage til fortiden – nærmere betegnet til Óbidos storhedstid for omkring 500 år siden.
Obidos i middelalderen
Óbidos bærer tilnavnet ‘Dronningernes By’.
Byen er blandt andet kendt for at være bryllupsgave fra Kong Diniz til Isabel af Aragon i år 1282.
Området omkring Óbidos er særdeles frugtbart og dermed en perfekt gave til en dronning. Idé’en var så god at den blev genbrugt af senere konger i Portugal.
Se mere om seværdigheder i Óbidos.
I Middelalderen var det muligt at sejle helt ind til Óbidos, som udgjorde en vigtig havn. Dette ændrede sig dog allerede i det 16. århundrede, hvorefter Óbidos betydning dermed blev mindre.
Middelalder-festival i Óbidos
Man er vant til at holde festivaller og markeder i Óbidos, der er én af Portugals helt store turist-magneter.
Byen ligger i behagelig køreafstand på omkring 1 time fra Lissabon, og det er super-let af finde dertil.
Faktisk kan man ikke overse den velbevarede bymur omkring Óbidos fra hovedvej A8/IC1 mellem Lissabon og Porto.
Se mere om Mercado Medieval 2011 (officiel hjemmeside).
Herunder video fra Middelalderfestival 2010 i Óbidos:
Din vurdering:
Census folketællingen i Portugal i år 2011 har opgjort antallet af indbyggere i Portugal til 10.555.853 personer.
Siden den sidste folketælling i 2001 er det en beskeden stigning på 1,9%.
Næsten hele stigningen (omkring 91%) af en total tilvækst på omkring 200.000 personer udgøres af immigranter.
Tilvæksten i befolkningstal indeholder kun netto 17.600 flere portugisere.
Byer med øget befolksningtal i Portugal
Generelt er befolkningstallet område-mæssigt steget mest i Algarve (+14%), Madeira (+9,4%) og Setúbal (+8,9%).
I Lissabon (Stor-Lissabon) er befolkningstallet kun steget 4,7% og i Stor-Porto kun omkring 2%.
De største stigninger i stor-Lissabon er:
- Mafra (+41%)
- Alcochete (+35%)
- Montijo (+31%)
- Sesimbra (+31%)
- Cascais (+20%) – dækker også Estoril, São João, Carcavelos samt ikke mindst de mange byområder nord derfor
I Porto området er stigningen i befolkningstallet kraftigst i følgende områder:
- Maia (+12,4%)
- Valongo (+9%)
- Vila do Conde (+6,7%)
Fald i befolkningstal i Portugal i yder-regioner
I Portugal er det indlandet, der må betragtes som ‘udkants-Portugal’.
De største fald i indbyggertal fra 2001 til 2011 er opgjort i følgende områder:
- Serra da Estrela (-12,4%) – bjergområde i det centrale Portugal tæt på den spanske grænse
- Beira Interior Norte (-9,5%) – område syd for Guarda i det nordlige Portugal
- Pinhal Interior Sul (-9,1%) – område vest for Castelo Branco i det centrale Portugal
- Alto de Trás-os-Montes (-8,3%) – det nordøstligste hjørne af Portugal
- Douro (-7,2%) – området omkring Douro-floden
Herunder video fra byen Trancoso med godt 3000 indbyggere i det tyndt befolkede Beira Interior Norte område i Nordportugal:
Din vurdering:
En mavepuster eller en kniv i ryggen?
Portugals nye premierminister Pedro Passos Coelho udtrykte sig diplomatisk på landets vegne, da han beskrev Moody's downgrade af Portugals 'sovereign debt' dvs. portugisiske statsobligationer til 'junk' status som "en mavepuster til Portugal".
Se også: Moody's downgrade af Portugal med 4 trin.
Unfair og unødvendigt - eller en saglig vurdering
Alle partier i Portugal har udtrykt forundring over at den særdeles strenge vurdering af Portugals økonomi var nødvendig.
Der har også været røster fremme i Portugal om at Moody's ikke gør sit arbejde ordentligt, efter at man hos Moody's tilsyneladende ikke har taget de nyligt vedtagne besparelser på Portugals budget og forøgede skatteindtægter med i vurderingen.
Selv fra EU kommission har der lydt beklagende toner fra officielt hold. En udvikling synes at være igang for at begrænse den skadelige effekt af kreditvurderings-bureauerne. Se artikel i New York Times .
Fra Grækenland, som nok er klar over hvilken vej, vinden blæser, er det blevet støttet kraftigt op om Portugal - i det mindste verbalt.
Faktum er at de 3 store kreditvurderingsinstitutter Moody's, Standard & Poor's (S&P) og Fitch sidder på en magt, som de aldrig formelt er blevet tildelt.
Ydermere er både Moody's, S&P og Fitch alle amerikanske, hvilket udgør en mulighed for fejlskøn i forhold til Europa, hvor forholdene er anderledes end i USA.
Europæiske ledere i offensiven
I løbet af torsdag den 7. juli blev meldingerne fra fremtrædende europæiske ledere skærpet.
Moody's og de øvrige kreditvurderingsbureauer vil blive bremset eller underlagt yderligere kontrol. Måske der endda vil blive oprettet et selvstændigt europæisk kreditvurderingsbureau. Se artikel på tyske Der Spiegel (på engelsk).
Moody's vurderinger med selvopfyldende profetier
Man kan med rette argumentere for at en nedgradering foretaget af kreditvurderingsselskaberne har en selvopfyldende effekt.
Jo værre vurdering, jo sværere er det for et land at låne penge og jo værre tilstand vil et lands økonomi befinde sig i. Dette er specielt sandt, når man ryger 4 trin ned af skala'en og ydermere ned i 'non-investment grade' også kaldet 'junk', som i Portugals og Grækenlands tilfælde.
Både Grækenland og Portugals banker er nu 100% afhængige af Den Europæiske Centralbank ECB og IMF.
Skal man være rigtig strid kan man også skyde Moody's, S&P og Fitch i skoene at de går USA's ærinde ved at sætte euro'en under pres i forhold til dollaren.
Sandheden er nok nærmere at Moody's og de øvrige bureau'er ser sig selv som de professionelle investorers service-organer, der (for en pæn betaling) forsøger at vurdere virksomheder og lande inklusiv smålande som Portugal i forhold til investerings-potentiale på amerikansk facon - og her er der ingen kære mor.
Den almindelige portugisers reaktion
Nedgraderingen af Portugal til 'junk' er ikke den første dårlige nyhed, som er blevet præsenteret for den portugisiske befolkning.
De seneste år; nærmere betegnet siden finanskrisen gik i gang i 2008, har Portugal konstant været under et stort økonomisk pres.
Portugiserne er derfor ved at være lidt trætte af den evige talen om besparelser, og man ved godt at man uden tvivl kommer til at spænde livremmen endnu mere ind.
BBC har taget temperaturen i Portugal ved at opfordre portugisere til at skrive ind til nyheds-stationen og give deres mening til kende.
Se mere på BBC News.
Din vurdering:
Portugal vil inden længe få 3 biografer ombygget til IMAX standard.
De nye biografer i verdens største format IMAX bliver en del af Zon Lusomondo Cinemas.
IMAX biografer i Portugal
Biograferne vil blive spredt geografisk med vægten lagt på publikums-grundlag, hvilket med sikkerhed vil sige én i Lissabon-området og én IMAX 3D biograf i Porto-området.
Biograferne ventes at stå færdige inden udgangen af år 2012.
Retten til at bygge biografer i IMAX formatet ejes af det canadiske IMAX Corporation.
I hjemlandet Canada findes der over 25 biografer, der er udstyret som IMAX biograf. Også i Kina, Japan, USA, Mexico er der et stort antal IMAX biografer, mens udbredelsen i Europa endnu er begrænset.
IMAX i Danmark
I Danmark findes en enkelt IMAX biograf (OMNIMAX - også kaldet 'fisheye' Dome varianten) i Tycho Brahe Planetariet på Gl. Kongevej i København.
Flere og flere film optages med henblik på også at kunne vises i IMAX 3D format. Det gælder for eksempel den i 2010 præsenterede 'blockbuster'-film Avatar.
Desuden optages specielle natur- og events film såsom Dinosaurs: Giants of Patagonia fra 2007.
Herunder forklaring på IMAX biograf-formatet:
Din vurdering:
Det hidtil hårdeste slag mod Portugals kreditværdighed blev en realitet tirsdag aften den 6. juli 2011.
Moody's ændrede Portugals kreditværdighed hele 4 trin i negativ retning til Ba2, hvilket kategoriserer portugisiske statsobligationer til ikke investerings-egnede dukumenter eller populært sagt (på amerikansk) 'junk'.
Se mere om Moody's downgrade og konsekvenser på det anerkendte Huffington Post (USA)
Brug for hjælpepakke nummer 2 i Portugal ?
Det er den øgede fokus på Grækenlands problemer, der truer med at trække Portugal med ned.
I realiteten mener Moody's at en økonomisk hjælpepakke nummer 2 er nødvendig for at Portugal kan klare sig - ligesom det har været tilfældet i Grækenland.
Det græske problem med ubalance mellem indtægter og udgifter er i øvrigt langt fra løst med Grækenlands hjælpepakke nummer 2.
Overordnet set er det dog nok langt mere den generelle krise for den fælles europæiske valuta euro'en, som har skubbet Portugal over i den lidet flatterende kategori af gældsnationer 'uden håb' med mindre en såkaldt omstrukturering af landets gæld finder sted.
Haircut måske i sigte
Omstrukturering er et pænt ord for at investorer må tage et tab; i det internationale finans-sprog også kaldet et 'haircut' - hvilket absolut ikke fremmer investeringslysten.
Portugal i sig selv er en ubetydelig økonomi i europæisk sammenhæng med en størrelse, der kan sammenlignes med Danmarks på trods af næsten det dobbelte indbyggertal.
Se nyhed om Moody's downgrade af Portugal på Bloombergs.
Din vurdering:
Flere Indlæg
« Forrige side -
Næste side »